Ledige fortjener at få en chance

Søndag den 11. november 2012, 11:30

A-kasserne har travlt med at finde job til de langtidsledige, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men skal missionen lykkes, kræver det velvilje og en holdningsændring hos mange virksomheder.

Vi nærmer os den søde juletid og årsskiftet. Men for de tusindvis af langtidsledige, der fra 1. januar risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, er det næppe adventsgaver, konfekt og nytårsraketter, som fylder tankerne. Tiden til at finde et arbejde rinder nemlig snart ud.

Som bekendt er der i kølvandet på afkortningen af dagpengeperioden taget to konkrete, politiske initiativer. I første omgang vedtog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter og A-kassernes Samvirke i begyndelsen af september en række konkrete initiativer, den såkaldte Akutpakke, og den blev fulgt op med Akutpakke 2, hvor private og offentlige virksomheder har givet tilsagn om at hjælpe de ledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet.

I A-kasserne har det betydet ekstraordinær travlhed, men samtidig også en mulighed for at vise, hvad vi kan. Hos Lederne er vi i gang med en målrettet indsats for at hjælpe de af vores medlemmer, der har haft svært ved at komme ud af en lang ledighedsperiode. Senest har vi i forbindelse med Akutpakke 2 kontaktet en del af vores medlemmer, der sidder som beslutningstagere i virksomhederne, for at bede dem om at overveje, om de kan hjælpe et ledigt medlem. Og det har været ganske positivt: Mange har allerede givet tilsagn om, at de gerne vil hjælpe.

At ledere vil hjælpe ledere – og i det hele taget, at vi gerne vil hjælpe andre – kommer ikke bag på mig. Senest opleverede jeg i forbindelse med et større møde, hvor der deltog en del ledere, og snakken faldt på Akutpakken, at flere spurgte mig, »hvordan kan vi hjælpe«. Mit svar var ganske kort: Ved at ændre holdning. Der skal ganske enkelt ske en holdningsændring i forbindelse med rekruttering af medarbejdere og ledere.

For hvorfor er det, at det i tider med stigende ledighed ikke er en ledig, vi først tænker på, når der skal besættes en stilling, men derimod meget ofte en kandidat, der kommer direkte fra et andet job? Som ledig kan man måske være heldig at komme i betragtning og være med i ansøgerfeltet, så længe der kun er tale om kortvarig ledighed. Men er der tale om en længere ledighedsperiode, er det straks sværere. Og jo længere, man har været ude af arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage – også selv om den ledige har rigtig mange gode og relevante kompetencer, har brugt tid på at videre- og efteruddanne sig og har masser af erfaring i bagagen. Når jeg ser på vores medlemmer, der akut har brug for et job, vil jeg ikke generalisere, men blot konstatere, at der er tale om ledere fra mange forskellige brancher og med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Dygtige ledere med stort potentiale. Ledere, der sagtens kan være med til at gøre en forskel for en virksomhed.

En anden problematik er, at når ledere har været ledere i mange år, er det svært at komme i betragtning til et ikke-lederjob. Jeg ved godt, at man ofte siger »Én gang leder, altid leder«, men der er faktisk også ledere, som ønsker at lægge lederjobbet på hylden og gerne vil prøve kræfter med andre jobtyper. Men så let er det ikke. Afslag bliver ofte begrundet med »overkvalificeret«. 

Kunne Akutpakkerne og den øgede fokus på ledige være med til at gøre op med holdninger og fordomme og få alle til at tage et medansvar, er vi nået et godt stykke vej. Og i disse tider bør vi alle huske på, at én dag kan du sidde på den side af bordet, hvor du har indflydelse på, hvem der skal ansættes, men næste dag kan du sidde på den anden side af bordet, hvor det er dig, der er »på valg«.

Der besættes stillinger i virksomhederne hver eneste dag; medarbejdere siger op, går på barsel eller på pension. Hvis viljen er til stede, ér der mulighed for, at en ledig kan komme i betragtning, når det næste job skal besættes. Hver gang, en ledig kan genoptage sin tilknytning til arbejdsmarkedet, er det en stor gevinst for os alle.