Kom gratis med på Iværk&Vækst
Tirsdag den 11. september 2012, 09:40
Berlingske Business inviterer alle vores læsere med på landets største iværksætter-event fredag og lørdag i Øksnehallen i København.
Har du lyst til at møde de virksomheder og mennesker, som Danmark skal leve af i fremtiden. Eller er du måske endda selv en af dem?
Berlingske Business giver dig og dine kollegaer mulighed for at komme gratis med på Iværk&Vækst, der er landets største event for iværksættere, vækstvirksomheder og andre entreprenante mennesker.
Over to dage - på fredag og lørdag d. 14. og 15. september - bliver Øksnehallen fyldt til bristepunktet med kreative mennesker, spændende virksomheder, gode råd og hjælp til de mennesker, der enten er godt på vej eller drømmer om at skabe en virksomhedssucces.
Det eneste du skal gøre for at komme med er at følge dette link og indtaste VIP-koden "Berlingske". Herefter bliver du sendt videre til et skema, hvor du indtaster dine oplysninger - og kort efter modtager du en en billet på e-mail.
Skulle du have lyst til at invitere nogle venner med, kan du bare gøre øvelsen om endnu engang.
Vi glæder os til at se jer på vores stand!
Venligst
Berlingske Business