Fem tip: Det vidste du ikke om Linkedin
Tirsdag den 1. maj 2012, 13:55
Der er et væld af muligheder i det sociale netværk LinkedIn, der meget vel kan være vejen til dit næste job.
Sociale netværk skyder op og visner bort igen, men en del af dem bider sig fast i internettet evindelige strøm af websider. Et af dem, der hører den til blandt de absolut mest populære sites, er det erhvervsorienterede, sociale netværk, LinkedIn.
Sitet har omkring 700.000 danske brugere, der bruger platformen til at skabe professionelle kontakter. Men måske endnu vigtigere er det er let og meget anvendt måde for arbejdspladserne at tjekke CV'er og måske endda finde den næste nye medarbejder.
Drømmejobbet kan komme såvel før som siden, så her finder du BusinessInsiders fem tips til, hvordan du kan få mere ud af din LinkedIn.
1) Optimer din URL-adresse.
Når du først opretter din LinkedIn-profil, kan du meget vel blive udstyret med en lang og halvkryptisk URL. For at ændre den, skal du gå ind i "Profile", vælg "Edit Profile" og scroll så ned til "Public Profile", hvor der er et lille "Edit" link til højre for din URL. Nu kan du i højre side at skærmen vælge "Customize your public profile URL."
2) Meld dig ind i de relevante grupper
Der findes et hav af grupper på LinkedIn. Meld dig ind i dem, der er relevant for din branche. Tryk på "Groups" i menulinjen og søg på grupperne til højre, for eksempel "Online Journalism."
3) Drag fordel af Google
LinkedIn-profiler optræder ofte højt på Google-searches, så sørg for, at din profil er opdateret og præsentabel. Vælg et godt billede, skriv en god tekst og forsøg så at Google dig selv.
4) Gør dig klar til forfremmelsen
Hvis du går og spekulerer på, hvornår du kan blive forfremmet, så er det en god idé at tjekke LinkedIn igennem. Se, hvilke uddannelser, kompetencer og jobs andre i den stilling, du søger, har. Så kan du danne dig et overblik over, hvad der er efterspurgt i branchen.
5) Hold din profil opdateret
Det ser ikke godt ud, at dit sidste job på din LinkedIn-profil var posten som flaskedreng i den lokale SuperBrugsen. Opdater jævnligt sin LinkedIn, så alle dine kompetencer fremgår af den.