El-installatørens kontor er mobilt

Søndag den 22. februar 2009, 17:26

El-installatøren Elstyrkens to ledende medarbejdere har mobilt bredbånd for at kunne klare ordrehåndtering, besvare e-mail samt klare teknisk programmering »on location«.

Den tekniske programmering klares på stedet – ude hos kunden.

E-mail bliver besvaret løbende på arbejdsdagen. Ordrer bookes, og arbejdssedler bliver afleveret, selv om el-installatøren Jakob Hansbøl, der er indehaver af Elstyrken, er på job ude hos kunderne, afventer afgang mod den næste eller andre visit.

For ham er det vigtigt, at han har kontoret – og ikke mindst internettet med sig, når han drager uden for kontoret i Gentofte.

Derfor har firmaet i flere år benyttet mobilt bredbånd.

- Når jeg kan tage mit kontor med mig, skal jeg ikke bruge flere timer på at besvare e-mail, ringe tilbage til kunder, booke møder, ordrer og udfylde arbejdssedler, når jeg kommer tilbage til mit fysiske kontor. Det betyder samtidig, at vi ikke taber noget på en lap papir mellem to stole, fordi det bliver klaret med det samme, forklarer Jakob Hansbøl, som har 15 ansatte i firmaet.

I firmaet Elstyrken er det imidlertid kun Jakob Hansbøl selv og hans overmontør, der er udstyret med mobilt bredbånd. Kontoret i Gentofte er udstyret med almindelig fast bredbånd, mens alle fastnettelefoner er skiftet ud med de mobile af slagsen.

Firmaer får øjnene op for mobilt bredbånd

På i hele landet

- Hos os er det kun de ledende medarbejdere, som har adgang og behov for mobilt bredbånd. Vi laver en del intelligente husstyringssystemer, som jeg programmerer ude hos kunden, så det er vigtigt for mig at have adgang til alle systemer, siger Jakob Hansbøl, der oplever, at dækningen på det mobile bredbånd i dag er så god, at han kan klare de fleste ting, uanset hvor i landet han befinder sig.

- Hvis vi oplever nogle steder i landet, hvor dækningen er lidt dårligere, passer vi på med at arbejde med for tunge data, forklarer el-installatøren, der fik øjnene op for det mobile bredbånd, da han for flere år siden oplevede et øget behov for adgang til blandt andet kalender, e-mail, netbank og ordrebøger, mens han var uden for kontoret, på udlandsrejser eller på ferie.

- Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, at det kan blive dyrt, hvis man bruger det mobile bredbånd for meget, når man er i udlandet. Her bør man nok have en politik i sin virksomhed om, hvordan man forholder sig, når man rejser. Vi arbejder ikke i udlandet - og bruger derfor kun det mobile bredbånd til at klare de presserende ting, lyder rådet fra Jakob Hansbøl, der ellers ikke har haft de store betænkeligheder i forhold til at bruge mobilt bredbånd. Det handler om at prøve sig frem - afhængig af firmaets behov.

Firmaer får øjnene op for mobilt bredbåndLæs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden

Powered by Disqus

ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.