20 iværksættervirksomheder får chancen for at blive realiseret med kapital fra ventureselskabet Sealand Capital.
9. september 2009, 13:28 – opdateret 9. september 2009, 13:30
Et sted mellem 1 til 5 millioner kroner. Det er, hvad 20 iværksættervirksomheder nu får chancen for at få fingre i. Ventureselskabet Sealand Capital er klar til at dele 45 millioner kroner ud til iværksættere.
Sådan lyder det i en meddelelse fra Sealand Capital, der regner med, at pengene er i hus i starten af december og kan dermed begynde de nye investeringer i begyndelsen af 2010.
Ventureselskabet har et mål om en børsnotering inden for de næste 3 år. Det skal skabe grobund for den fortsatte vækst via investeringer i flere virksomheder.
- asa









































