Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Venturebranchen opfordres til at være hurtig i startblokken

Hvis der skal tjenes penge, skal der investeres penge – nu.

Opsvinget går rigtig hurtigt lige efter en krise, så man skal være hurtigt ude af starthullerne, hvis man for alvor vil tjene penge.

Dette mantra understregede Carsten Valgreen, partner i analysefirmaet Benderly Economics, flere gange under sit oplæg under den danske venturebranches årsmøde i Nyborg torsdag.

- Vi skal handle flest aktier, når ledigheden er meget høj, og væksten er meget lav, sagde Carsten Valgreen.

Aktiemarked på niveau

Logikken er klar. Allerede nu er det danske aktiemarked tilbage på samme niveau som før krisen, og andre investeringer kan hurtigt følge efter.

- Til gengæld skal man love sig selv at være forsigtig, når vi når hen i den anden ende af kurven, hvor ledigheden er lav, og væksten er høj, tilføjede Carsten Valgreen.

Han understregede sin pointe ved at henvise til virksomhedsinvesteringerne i USA, som er på et lavpunkt – med en svag tendens til, at det er begyndt at gå fremad. Derfor er det også netop nu, at det er værd at gå ud at investere.

Carsten Valgreen forklarede ikke overraskende, at det er kineserne, som især skal trække væksten. Samtidig fremhævede han dog, at resten af Asien ikke må glemmes, ligesom væksten også har holdt sig på et overraskende højt niveau i Afrika krisen igennem.

Flere nyheder fra årsmødet på evb.dk:

Kapitalfonde forventer flere exits

 




Markedet lige nu