Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vækstiværksætteri i bund i Nordjylland

Der er store regionale forskelle i andelen af ny virksomheder, der genererer stigende omsætning og flere arbejdspladser.

En ny analyse fra statistikservice.dk af danske iværksættere viser, at der er store regionale forskelle på udviklingstendenser for iværksættere. Mens både hovedstadsregionen og især Syddanmark holder fanen højt, stør det virkelig skidt til i Nordjylland.

- Med iværksætteri, som en af OECD’s fire vækstdrivere og eksport som en central økonomisk faktor for en lille åben økonomi, er det centralt for dansk økonomi, at iværksætterne har gode rammebetingelser for vækst og internationalisering, skriver statistikservice.dk i en pressemeddelelse.

Se her de 6 bedste iværksætterbyer!

Få eksportiværksættere i hovedstaden

Analysen fokuserer på to typer af iværksættere; vækstiværksættere og eksportiværksættere.

Region Syddanmark ligger over landsgennemsnittet for såvel andelen af vækst som eksportiværksættere. For eksportiværksættere er resultatet dog ikke overraskende, idet regionen grænser op til Tyskland og dermed også har direkte adgang til det Europæiske marked.

Mere overraskende er det, at Region Hovedstaden er markant under landsgennemsnittet, når der fokuseres på eksportiværksætterne.

- Man kunne fristes til at tænke, at det var en klar fordel, at Region Hovedstaden er en integreret del af Øresundsregionen og dermed har direkte adgang til det svenske marked. Svaret på hvorfor dette ikke er tilfældet, kan bl.a. skyldes, ativærksættervirksomhederne i hovedstadsregionen primært er servicevirksomheder, hvorfor der ikke eksporteres i samme grad som i produktionsvirksomheder. Tilmed er det lokale marked i regionen relativt stort sammenlignet med resten af landet, hvorfor virksomhederne umiddelbart har et stort hjemmemarked, som kan afdækkes først, skriver statistikservice.dk i analysen.

 




Markedet lige nu