Oven på et dramatisk optrin i Shanghai i 2010 måtte Grundfos’ mangeårige næstformand Lars Kolind påtage sig en ubehagelig opgave – nemlig at overbevise sin ven Niels Due Jensen om, at det var på tide, at han forlod formandsposten i pumpekoncernen. Missionen mislykkedes ... fremgår det af en ny bog "Arvtageren - Niels Due Jensen" fra Berlingske-journalist Birgitte Erhardtsen.
6. november 2011, 08:00
Niels havde reddet sig en voldsom forkølelse i flyet til Shanghai. Samtidig var han generet af jetlag, og han havde mest lyst til at forsvinde op på hotelværelset, da Lars Kolind kom og sagde, at han havde noget vigtigt at drøfte med ham.
Grundfos’ bestyrelse, hvor Niels og Kolind i en årrække havde udgjort formandskabet, havde i 2010 henlagt sit årlige seminar til Kina. Medlemmerne havde sammen med direktionen været igennem nogle travle dage med møder med den lokale kinesiske ledelse, og nu ventede der en række officielle pligter i forbindelse med kronprinsens besøg på den danske stand på verdensudstillingen Expo.
Rejsen til Shanghai fokuserede på Grundfos’ andet hjemmemarked, som virksomhedens ledelse kaldte Kina, og seminaret handlede slet ikke om organisationsforholdene hjemme i hovedkvarteret i Bjerringbro. Niels var derfor helt uforberedt på det udspil, der kom fra Grundfos’ næstformand:
»Tror du ikke, at det er ved at være tiden, hvor du skal overveje at trække dig tilbage?« spurgte Kolind, da de sad over for hinanden.
LÆS RESTEN AF UDDRAGET FRA BOGEN I BUSINESS SØNDAG, HVOR KRISTIAN LUND OGSÅ ANMELDER "ARVTAGEREN", SOM HAN GIVER FEM STJERNER.































































