7. februar 2010, 06:30

Tag et hvilket som helst billede af en formand for en dansk virksomhed.

Se på de fine rynker i ansigtet.

De grå stænk i det kortklippede hår.

Øjnene, der med et utal af strategier, frokostmøder og forhandlinger bag sig ser selvsikkert ind i kameraet og afslører, at alderen formentlig har passeret de 55 år. Men ryggen er rank, og maven er så flad, som den korte tid til løbeturene og golfrunderne i den sammenpressede kalender nu engang tillader det.

Det er ikke kun den midaldrende generation og damebladene, der halser efter et mere ungdommeligt look efter et forskrækket kig i badeværelsesspejlet eller på målgruppen. Det gør dansk erhvervsliv også. En yngre generation af topchefer er blevet sat ind i landets største virksomheder som Lego, TDC og Vestas, mens de ældre formænd samtidig oplever et langt større pres for at holde sig på forkant med de yngre kræfter. Alder er ikke, hvad det har været. Der har traditionelt set været mindst en generations forskel på direktøren og formanden i et børsnoteret selskab. Nu er formændene på vej til at blive yngre, imens headhuntere og ledelseseksperter stadig plæderer for både erfaring, og hvad der med et lidt slidt patriarkalsk udtryk kaldes for tyngde.

Unghdomsfokusering

»Igennem de her meget hurtige år omkring årtusindeskiftet har der været en ungdomsfokusering, og vi har også set meget unge topledere. I en periode, hvor alt vokser vildt, vil det være det lettere for de unge at distancere sig fra de ældre, mens det i nedgangtider er de mere erfarne kræfter, der kommer i spil. Lige netop nu er vi på vej ind i en tid, hvor man vil have den erfarne topleder eller formand. Men man ser også mere på variationen og bredden i ledelsen. Det skal være en blanding af yngre og ældre,« siger ledelsesekspert Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus.

Et overblik over de 25 største danske virksomheder noteret på børsen viser, at gennemsnitsalderen på en CEO er 51,5 år. For en formand er den 62,1 år. Der eksisterer altså stadig en »lovmæssig« grundregel om, at en formand skal være ti år ældre end sin direktør. Men den formel er under forandring.

»En formand skal ikke nødvendigvis være ældre end direktøren. I en lang årrække vil det fortsat være det mest typiske, men der vil være flere undtagelser. Nogle mennesker vælger på et tidligere tidspunkt en bestyrelseskarriere, fordi de har helt særlige anlæg eller interesser for bestyrelsesarbejde. Der kan sagtens sidde en 40-årig som kompetent formand, der har en ældre direktør.«

Professionelle formænd

Bestyrelsesarbejdet har i de senere år undergået en voldsom professionalisering. Jobbet kræver simpelt hen mere af både medlemmer og formand.

»Der er ingen tvivl om, at den gennemsnitlige alder for formænd og bestyrelsesmedlemmer vil være faldende i de kommende år. Mennesker går ind i egentlige bestyrelsesforløb tidligere end før, for ellers vil de ikke kunne få en bestyrelseskarriere,« siger Steen Hildebrandt.

Før i tiden hang bestyrelsesarbejdet som en gulerod foran næserne på de afgående direktører. En gulerod, der var let at snuppe. Der blev set frem til de gyldne år med lidt bestyrelsesarbejde på sidelinjen. De tider er definitivt forbi.

»Når du passerer en vis alder, kommer der et større pres. Man får ikke lov til at hvile på laurbærrene. Der er ikke plads til en CEO eller en formand, der skal nyde livet på toppen. Før kunne man måske nyde rollen som patriark – og det gav måske gennemslagskraft i sig selv. Det gør det ikke længere. Det er tiderne for hårde til. Den ældre direktør og formand skal simpelt hen performe for at få lov til at sidde. Man kan ikke hvile eller nyde. Man kan måske klare sig bedre på nogle områder i kraft af ens erfaring, men samtidig skal man virkelig skabe resultater, præstere og være åben overfor nye ideer.«

Tidligere stod der specifik alders-angivelse på de stillingsprofiler, der landede på Troels Gjerrilds skrivebord. I dag oplever headhunteren fra Odgers & Berndtson, at virksomhederne ikke længere bruger alder som et særskilt kriterium, når de skal hente en direktør ind.

»Der stod eksempelvis, at vedkommende skulle være 45 til 55 år. I dag efterlyser man mest personlighed, resultater og evnen til at skabe dem. Erfaring er stadig vigtig. Det er også derfor, at der som regel er en aldersforskel på de der ti år mellem formanden og direktøren. Formanden skal have været der, hvor direktøren er nu, så han kan råde og vejlede. Han skal have været igennem de faser.«

Modenhed i krisetider

Kan man forestille sig en virksomhed, hvor både formand og direktør har samme alder?

»Ja, det kan man sagtens. Men kriser medfører som regel mere modenhed, og man skal gerne have mennesker ombord, der har prøvet tingene før. Så på den måde spiller modenhed stadigvæk ind i forhold til det erfaringsmæssige. I vores seneste bestyrelsesundersøgelse så vi på, hvad der spiller ind, når man vælger bestyrelsesmedlemmer. Personlighed og dokumenterede resultater blev vægtet seks gange højere end alder blandt de væsentligste egenskaber.«

Ville det have set anderledes ud for ti år siden?

»Ja, da ville alder formentlig have været højere oppe.«

Kan man være for gammel til at bestride et job som direktør eller formand?

»Nej, det er et spørgsmål om, hvorvidt folk er ajour med tiden. Der kommer selvfølgelig en grænse, men vi ser mange mennesker i den højere alder, der er fit. Både mentalt og fysisk. Vi bliver ældre, men holder os bedre. Man ser heller ikke så mange overvægtige direktører som for femten år siden. For det er hårdere end nogensinde at være direktør. Pondus i dag er mere et udtryk for din energi frem for den foran på maven.«

Men er der stadig noget gennemslagskraft i at være den ældre?

»Der er jo stadig respekt for alder. Jeg havde selv en oplevelse, hvor jeg skulle finde en direktør for en dansk virksomheds afdeling i Asien – de ville have en på 38-40 år. Mine kollegaer i Asien præsenterede mig for ti kandidater, som alle var 50 til 60 år. De kunne ikke forstå, at vedkommende skulle være så ung. Til sidst fandt jeg selv en. Det var helt fremmed for dem. De mener stadigvæk, at ældre har mere gennemslagskraft. Vi har det ikke på samme måde herhjemme. Tingene er under forandring. De yngre kan godt blive formænd,« siger Troels Gjerrild, der dog ikke anbefaler, at man går ind i en bestyrelseskarriere for tidligt. For det er svært at vende tilbage til den operationelle rolle, når man først har sat sine fødder i bestyrelseslokalet.

Erfaring en klar fordel

Carsten Andersen er den ældste direktør i Danmark. I hvert fald blandt de 25 største selskaber noteret på børsen. Med sine 64 år er han efterhånden blevet bevidst om, at karrierens afslutning hastigt nærmer sig. At han i den alder skal være særligt påpasselig med ikke at være blokerende for nytænkning, selv om han hører tanker og ideer komme ud af de unges mund, der er blevet afprøvet mange gange før.

»Lige aktuelt i de sidste par år har finansverdenen jo gennemlevet en stor omvæltning, hvor det ikke er helt dårligt med erfaring. Den erfaring, jeg har med fra 90erne, er nok kommet Sydbank til gode i disse tider. Det ville være forkert ikke at være ved, at når man har været i jobbet i så lang tid, så følger der en eller anden form for gennemslagskraft. Nogle gange går jeg bevidst den anden vej. Hvis vi har kursus eller lederuddannelse, så fravælger jeg engang imellem at gå med ud i noget gruppearbejde, fordi man kan komme til at fylde for meget.«

Kan du godt være bange for at ende som den gamle han-elefant med skyklapperne på?

»Jeg er i hvert fald bevidst om, at det ikke er der, det skal ende. Jeg kan huske, at da jeg blev 60 år, gjorde jeg mig overvejelser i den retning. Men jeg brændte stadigvæk for jobbet og følte selv, jeg havde det overblik, der skal til. Da jeg fortsat havde gnisten, følte jeg mig ikke gammel, og jeg var uændret omgivet af mange yngre kollegaer, der fortsat gerne ville hjælpe en ældre »ufaglært« bankmand«.

Hvilke tanker gør du dig om, at det på et tidspunkt er slut?

»Selvfølgelig gør jeg mig nogle tanker. Ellers er du urealistisk. Det er også vigtigt at have styr på generationsskiftet. Det har vi. Det er diskuteret igennem, det hører med til jobbet. Man kan ikke blive siddende og naivt mene, at det bliver ved. Vi har ikke nogen aldersgrænse, men hos os stopper de fleste omkring 62 år. Jeg er i slutningen af mit arbejdsliv, men du får ikke en dato. Men jeg kender den godt,« siger Carsten Andersen.

Tæt på aldersgrænsen

Da Jørgen Worning tager telefonen og får fortalt, at han er den ældste formand med sine 69 år, griner han vantro og konstaterer derefter, at det er da en kedelig nyhed at overbringe.

Erfaring er et ord, han bruger igen og igen. Manden, der blandt andet sidder i B&Os bestyrelse. I hans verden er alder reduceret til to cifre uden den store betydning. Nogle er gamle som 50-årige, mens andre er det som 90-årige. Worning selv er ikke nået til det punkt endnu, selv om han til næste år træder ud af bestyrelsen i de virksomheder, hvor aldergrænsen er 70 år.

»Erfaring er ikke dårligt at have her i krisetider. Det er svært at definere, hvad der udgør ens gennemslagskraft. Alderen spiller selvfølgelig en rolle, men det handler mest om de argumenter og beslutninger, man træffer.«

Føler du dig nogensinde gammel, når yngre kræfter dukker op på
erhvervs-arenaen?

»Nej, det gør jeg ikke. Hvis jeg havde følt mig gammel, var jeg gået af for længst. Man skal ikke sidde med en følelse af, at tingene går for stærkt. Det handler om at blive ved med at være nysgerrig og tilegne sig viden. Og det handler om flid,« siger han.
Alderspræsidenten mener selv, at han altid har forsøgt at skabe en god aldersspredning de steder, han har befundet sig i sin karriere.

»Man skal både have de nye tanker og erfaringen. Den der populistiske tankegang med, at de unge kan det hele, er jeg dog ikke tilhænger af. Man skal også have snor i dem. Den balance er vigtig,« siger han.

Ung og uformel ledelse

I den anden ende af aldersskalaen ligger TDCs direktør, Henrik Poulsen. Han er 42 år og er en del af den unge generation, der er vokset op med globaliseringen og de teknologiske fremskridt som fremmedord, der langsomt er blevet til hverdagsbegreber. En generation, der opererer i en verden, hvor konkurrencen har været hårdere end nogensinde.

»Alt er blevet forstærket med den opadgående vækst. Det kræver noget andet at være topleder i dag. Mange markeder er blevet deregulerede, og vi er selv i et konkurrenceintensivt marked,« siger han.

Henrik Poulsen spiller til dagligt ikke på sin unge alder. Den har alligevel givet ham en særlig fordel.

»Jeg har kunnet anlægge en mere uformel ledelse. Jeg kan nok bedre slippe af sted med det, fordi det passer til min alder,« siger han.

Ungt samarbejde

Vagn Sørensen fra TDC er den yngste formand i feltet. Han er 50 år og har gennem sin karriere altid været vant til at få prædikatet »den unge«. Det gjorde han både i SAS og Austrian Air Group. Han erkender, at hans alder sammenholdt med Henrik Poulsens giver et unikt samarbejde, fordi de er på særlig bølgelængde. Som 50-årig kan han let identificere sig med nye teknologier. Det ville måske være mere vanskeligt for en formand over de 60 år.

»Jeg kan godt blive mindet om, at jeg er på vej til at blive ældre, når jeg sidder i en bestemt forsamling. TDC er ejet af en kapitalfond, og der er nogle af partnerne i hvert fald yngre end mig, når vi sidder rundt omkring bordet,« siger Vagn Sørensen.

Nu er du 50 år – tænker du på, at det fra nu af vil være vigtigt for dig at holde dig ung?

»Ingen tvivl om det – jeg tænker meget på det. Min fysiske tilstand er også væsentlig. Man yder bedre arbejdsmæssigt, når man er i form. Når man er formand og primært arbejder i bestyrelser, er det utroligt vigtigt at holde øje med nye impulser. Det bliver man selvfølgelig aldrig for gammel til, men det er måske mere naturligt, når man er 50 år frem for 67 år. Da er det mere naturligt at tage et kursus på INSEAD for at lære det nyeste indenfor corporate finance, eller hvad det nu kan være. Jeg har mange år endnu, hvor jeg skal gøre brug af min viden.«

Presset på formanden er vokset

Vagn Sørensen ved, at presset på en formand i dag er langt større end for ti år siden. Ansvaret er vokset støt i takt med, at listen over corporate governance-anbefalinger er blevet længere og længere.

»En ledelse vil have en formand, der også er en god coach. Der hjælper det måske, at man selv har været operativ for ikke så lang tid siden. At det ikke føles særligt fjernt.«

Tidligere i karrieren har han oplevet, hvordan den unge alder har virket som en ekstra gennemslagskraft. Det har givet respekt fra omverdenen at have opnået meget erfaring på få år. I dag sidder han selv i en bestyrelse, hvor direktøren i selskabet er ældre end ham selv med fire år. Vagn Sørensen kan derfor sagtens forestille sig på længere sigt, at det ikke er de ældre kræfter, der sidder som magtfulde formænd, men de yngre.

Hvornår kommer du selv til at føle dig gammel?

»Det gør jeg den dag, hvor ingen længere vil efterspørge min tjeneste. Nu har jeg det modsatte problem, hvor jeg siger nej til mange ting. Den dag, når telefonen stopper med at ringe, vil jeg føle mig gammel.«