Brændstof til innovative iværksættere og virksomhedsejere. Læs om virksomheder, teknologier og forretningskoncepter fra hele verden.
30. november 2011, 06:16
Smart Cart - Tilbudsavis på indkøbsvognen
Detailhandlen herhjemme er, efter lovligt langt tilløb, i gang med at træde ind i den digitale tidsalder. Og skulle det knibe med at komme på interessante måder at udnytte de nye teknologier, så kan man tage et kig mod Kina og Sydkorea.
Sydkoreanske SK Telecom tester nemlig i øjeblikket et system i kinesiske og sydkoreanske supermarkeder, hvor indkøbsvognen giver kunderne skræddersyede tilbud, mens de kører rundt i supermarkedet. Det foregår sådan, at kunderne kan uploade sin indkøbsseddel på deres smartphone, som så taler sammen med en pc, der er installeret på indkøbsvognen. Indkøbsvognen fortæller kunden, hvor du finder de gode tilbud på det, de mangler.
Læs også: Sats på netbutik
Love post office - en løsning på 7-års krisen
Vi fortsætter med endnu en forretningsidé fra Østen. De kinesiske myndigheder har på baggrund af voldsomme stigninger i antallet af skilsmisser kommet på en idé, der skal få de kinesiske ægtefolk på bedre tanker: Love letter service. En ikke særlig teknologisk forretningsidé, som ganske kort går ud på, at man kan sende sin udkårne et kærlighedsbrev, mens man stadig er nyforelsket. Brevet bliver så opbevaret hos særlige Love Post Office-kontorer hos China Post Office og sendt til rette vedkommende syv år efter. Et alternativt forsøg på at genoplive forelskelsen hos kriseramte ægtepar. Det kunne man sagtens importere til Danmark.
McWedding - Bryllup og burgere
Endnu en idé fra det - indimellem - særprægede Asien. I første omgang troede jeg, at det var en forsinket aprilsnar, men den skulle være god nok. McDonald’s i Hong Kong tilbyder at afholde bryllupper for vordende brudepar.
Masser af forældre over hele verden kender til muligheden for at afvikle børnefødselsdagen hos McDonald’s, men nu kan unge brudepar få tilsvarende tilbud i indtil videre tre udvalgte restauranter i Hong Kong. Den såkaldte McWedding service udnytter en casual trend i Hong Kong, hvor traditionelle bryllupper efter sigende skulle være både ekstremt dyre og meget formelle.
www.mcdonalds.com.hk/english/wedding/
Læs også: Bryllups-turister er millioner værd




























































