Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ti sjove champagne-facts

Hvilke champagne skal du vælge?
Hvis du er blevet tørstig nu, er det måske godt at kende de forskellige hovedtyper inden for champagne.
Champagne kan laves på tre druer: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. Eksempelvis består Veuve Clicquots ikke-årgangsvin (”Den Gule Enke”) typisk af 50 til 55 pct. Pinot Noir, 15 til 20 pct. Pinot Meunier og 28 til 33 pct. Chardonnay.

For folk der bare kan lide bobler, er det dog nok mere vigtigt at se på etiketten, for at finde ud af hvor sød en champagne er. Champagne bliver nemlig tilsat sukker undervejs i fremstillingen, men sukkerindholdet varierer. ”Extra Brut” er ekstremt tør, og indeholder under 6 gram sukker pr. liter, eller ”dosage”. ”Brut” (hård) er den mest almindelige, og bliver normalt tilsat op til 15 gram sukker pr. liter. Nogle år er sukkerindholdet i druerne dog så højt, at man helt kan undgå ”dosage”.

”Extra Sec” og ”Sec” er ret sjældne, men tilsættes henholdsvis 12-20 og 17-35 gram sukker pr. liter.
”Demi Sec” er hvad man vil købe til nytårs-kransekagen, foie gras eller desserter. Det er en sød champagne, der er tilsat 35 til 50 gram sukker.
”Doux” er rent sukkerchok, men var faktisk den mest almindelige champagne i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Den er næsten uopdrivelig i dag, og indeholder mere end 50 gram sukker pr. liter.

Langt de fleste champagner er, i modsætning til rødvin, uden årgangsangivelse. Det skyldes, at champagnen typisk består af vine fra flere årgange, og derfor er det mest almindelige en ”non-vintage”. Årgangschampagner må kun laves i bestemte særligt gode år, og er derfor væsentligt dyrere. Mens årgangschampagner kan gemmes, så kan non-vintage champagner med fordel drikkes så snart de er købt.

Og husk, at champagne helst skal opbevares mørkt i et rum på mellem 10 og 12 grader, og helst skal være mellem 9 og 10 grader når den serveres. Den bedste måde at køle flasken på er at putte den i en spand med halvt is og halvt vand 20 minutter før servering. Regn med seks glas pr. flaske.

 
Fik du læst:

Luksuschokolade vinder frem

Ølproducent raser over erotisk reklamefilm

Her er de ti værste kaloriebomber

 

 




Markedet lige nu