Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tænder du på ternede bukser?

Så er der håb for enlige med hang til ternede bukser og mærkelige sko - nyt datingsite satser på golffolket.

Under den fængende overskrift "GolfDaters.com - bringer dig tættere på par" bringer en datingportal med det nævnte navn folk sammen med golfsporten som fællesnævner.

"GolfDaters.com's mål er at skabe et seriøst mødested på Internettet for alle golfspillere og golfinteresserede personer, som ønsker at møde ligesindede i et forum med profiler af høj standard og seriøsitet," skriver sitet i en pressemeddelelse i anledning af, at sitet har rundet 1.300 brugere mellem 18 og 72 år.

GolfDaters.com lover i fremtiden flere funktioner som medlemstilbud, arrangementer, turneringer og så videre i takt med det stigende antal medlemmer.

Men GolfDaters.com understreger også, at der er tale om et seriøst mødested på Internettet, som løbende gennemser profilerne og gør opmærksom på profiler, som ikke er tilstrækkeligt fyldestgørende.

Sitet vil også undgå "alle former for kommercielle/private seksuelt-baserede reklamer og profiler, som på nogen måde kan virke stødende for andre," som det hedder i pressemeddelelsen.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu