Studerende finder løsninger til små virksomheder

Vil idéudvikle sig frem til en række unikke løsninger på lokale virksomheders udfordringer.

36 studerende fra Aarhus Universitet besøger i næste uge Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med projektet CaseCamp.

Her vil de sammen med syv markante videnspersoner i tre dage pulje deres betydelige begavelser i et forsøg på at idéudvikle sig frem til en række unikke løsninger på lokale virksomheders udfordringer.

Iværksættersucces med studerende som problemløsere

- Det er spændende, at vi på den her måde får bragt nogle af landets bedste tænkere sammen med nogle af landets bedste iværksættere. Kommunens erhvervsliv tilbyder unikke muligheder for højtuddannede unge mennesker, og dem får vi synliggjort med det her projekt, siger borgmester Iver Enevoldsen i en pressemeddelelse om projektet.

De lokale virksomheder, der deltager i forsøget, arbejder alle på den ene eller anden måde med energibesparende og bæredygtig produktion.

Hjerner til smv

Opgaven for de næsten færdiguddannede akademikere bliver dermed at arbejde sig frem til løsninger, der vil gøre virksomhederne bedre rustet til fremtidens krav om at være energibesparende og miljørigtige.

Pengene til projektet kommer fra Region Midtjylland under projektet Markedsplads for Højtuddannede. Herfra er målet at matche højtuddannede med små og mellemstore virksomheder i regionen, så både virksomheder og studerende ser de gevinster, der er ved at samarbejde med hinanden.

 



Markedet lige nu