Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Stem på årets unge iværksætter-håb

De har mod. Vilje. Og voldsomt store entreprenante egenskaber. Se de fem kandidater til prisen Årets Unge Håb blandt de danske iværksættere.

Parfumeplaster til allergikere, techo-rejser, gratis spil på nettet, elektronisk kvittering eller tennisevner som høster sponsorgiganter.

ErhvervsBladet.dk og Ivækst sætter med Ivækstprisen 2008 fokus på de danske iværksættere og deres mod til at kaste sig ud i nye projekter, markeder og forretningsmuligheder.

Med Ivækstprisen 2008 kåres de bedste iværksættere inden for seks kategorier – blandt andre ’Årets Unge Håb’, hvor du kan være med til at sætte din stemme på den, du mener har mest potentiale.

Her kan du se de fem kandidater til prisen ’Årets Unge Håb’.

Benjamin Borch Hansen - Muzui

Caroline Wozniacki - Intet firma, en række sponsorer

Emil Hjorth - Hardstylers

Mads Pedersen - Invoyz

Søren Aamand - Sentiv

Store entreprenante egenskaber

Direktøren for Dansk Iværksætter Forening Susanne Kaufmann har udvalgt fem nominerede blandt de indstillede til årets unge håb.

- Kandidaterne til Årets unge håb har alle voldsomt store entreprenante egenskaber, mod og vilje til at skabe, lyder det fra Susanne Kaufmann.

I Danmark er der da også blevet gjort mange tiltag for at motivere flere til at springe ud som iværksættere – og allerede i de første skoleår bliver flere helt unge fodret med de entreprenante tanker og måder at arbejde på.

Selvstændighedsfonden - Young Enterprise har udviklet en række uddannelsesforløb med undervisningsmateriale til alle klassetrin i folkeskolen, og det blev i alt 10.000 skoleelever præsenteret for i seneste skoleår mod 3.500 året før.

 




Markedet lige nu