12. august 2010, 06:29

Opgaverne spænder vidt under Kåre Dyvekærs 70 timers arbejdsuge som ejerleder i Sommerland Sjælland med små 200 ansatte fra maj-august. Samtalen med ErhvervsBladets udsendte bliver eksempelvis udskudt ti minutter, fordi en gæst er faldet og får hjælp med plaster.

Under interviewet følger Kåre Dyvekær diskret med på ti små videoskærme og ringer en enkelt gang til en ansat, der får hjælp til at håndtere en kø, og senere på dagen ser deres udsendte fra en kaffekø, at mester selv rykker ud og hjælper en nødstedt sommeransat med en genstridig cappuccinomaskine.

- Det er en livsstil, og det kræver opbakning hjemmefra, siger Kåre Dyvekær om jobbet.

Hustruen Mette er ansat på driftskontoret, og gemalen lægger vægt på deres arbejdsmæssige samarbejde.

- Vi har et godt parløb og supplerer hinanden. Jeg kan lide at sætte mange ting i gang, men Mette holder mig i tøjlerne og minder om, at vi også skal kunne vedligeholde parken og tingene. Hun sørger for, at jeg må argumentere for sagen.

Sammen har ægtefællerne også formuleret stedets værdier og regler. Trods mange studerende blandt de sæsonansatte er tyggegummi og mobiltelefoner bandlyst, og det forventes, at alle ansatte bukker sig ned, hvis de ser et stykke papir på jorden.

Arvet iværksættergen

Ihærdigheden er arvet fra forældrene, som begge giver en hånd med i sæsonen. De flyttede til Odsherred for 40 år siden, og da landbrugsjorden var dårligere end ventet, anlagde de en grusgrav. Da den var tømt, kastede de sig ud i dét, som nu er Nordvestsjællands største attraktion.

Kåre Dyvekær voksede op med fritidsjob i sommerlandet, men tog siden hul på sin egen karriere. En dag ringede faren, der ville bruge mere tid på sine projekter med erhvervsbyggeri.

- Han ville have mig ind i sommerlandet, og selv om det hele tiden lå i baghovedet, var det lidt for tidligt for mig, erindrer Kåre Dyvekær.

Han sprang dog til og blev næstkommanderede under farens direktør »i en form for mesterlære«.

Fire år senere, i 1999, stoppede direktøren, og Kåre Dyvekær tog over. I 2006 ville forældrene sælge sommerlandet, og selv om det forekom den dengang 35-årige Kåre en lovlig stor økonomisk mundfuld, sagde banken sagde ja til hans budgetter og forretningsplaner,

Undervejs i de 11 år som ansat i parken lurede et tilbagevendende dilemma for iværksætterbørn: Skulle han blive i familiefirmaet eller opbygge en karriere udenfor?

- Jeg opstillede nogle mål for ikke bare at blive hængende. For eksempel var det en ny, spændende udfordring, da vi begyndte at bygge hytter, så dengang gav jeg sommerlandet et par år mere.

Vækst uden hastværk

Omsætningen er vokset fra 15-18 millioner kroner i forældrenes tid til foreløbig 20-22 millioner.

Flere attraktioner er kommet til, andre er blevet renoveret, og atter andre kan nu styres af gæsterne via mobiltelefoner. Og karakterbogen er forbedret fra to til tre stjerner ud af de fem, forlystelsesparker kan opnå.

En campingplads er på bedding, og på længere sigt vil Kåre Dyvekær flerdoble antallet af hytter og måske opføre et indendørs vandland og et hotel Opgaver, som nok skal løftes med en samarbejdspartner eller investorer udefra.

- Jeg har ingen kortsigtet vision om at nå eksempelvis 50 millioner i omsætning. Vi tager det stille og roligt og har historisk investeret stort set alt, vi tjener, i at forny og udvikle sommerlandet, siger Kåre Dyvekær.

Han vil gerne markere næste jubilæum, ved de 30 år, med nye, større forlystelser, og han venter selv at være aktiv »mange år endnu«.