Tusindvis af danske forretningsfolk mister deres SAS-guldkort, fordi de ikke længere flyver business class. Dermed ryger den automatiske adgangsbillet til stribevis af eksklusive lounges. Løsningen er et Priority Pass, der giver adgang til masser af lounges uanset hvilken flyklasse, du har booket.
28. maj 2009, 11:52 – opdateret 18. maj 2012, 04:09
Som mange Eurobonus Guld-kort medlemmer i disse måneder modtager med posten.
Årsagen er, at mange virksomheder har skåret i rejseomkostningerne og dikteret economy-sæder eller slet ingen flyrejser.
Med de billige billetter følger automatisk en rutschetur fra guld-medlem over en mellemlanding som sølv-medlem til en teknisk nødlanding som basismedlem af det populære Eurobonus-system.
Løsningen er et sort plastikkort, der hedder Priority Pass. Med det i lommen er der adgang til flere end 600 lounges i 300 byer over hele verden. I Danmark giver Priority Pass adgang til lounges både i Billund og København og typen af flybillet er underordnet.
Priority Pass kan enten købes som en option til bl.a American Express og Mastercard, men det er også muligt at få kortet uden at være tvunget ind i en kreditkort-aftale.
Adgangen til lounges er helt uafhængig af hvilket flyselskab og hvilken klasse du rejser på, og som medlem kan du invitere gæster med i loungen.
Prisen for det sorte kort afhænger af valgt kreditkort type. Eksempelvis koster Priority Pass 300 kr. som tillæg til American Express Gold Card.






























































