Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sådan bruger du messen til at netværke

Hvad enten du tager på Iværk&Vækst for at hente inspiration, møde andre ligesindede eller i forventning om at få nogle helt konkrete værktøjer med hjem, kan det godt betale sig at lægge en plan.

• Forbered dig, så du kender programmet og ved, hvad der er relevant for dig at deltage i.

• Hav en klar netværksprofil. Hvis du ved, hvad du vil med din virksomhed, så ved du også, hvad du har brug for hjælp til.

• Tjek deltagerlisten og overvej, hvem du kunne have udbytte af at møde. Opsøg dem, og fortæl, hvorfor du gerne vil møde dem.

• Vær i det hele taget udadvendt, opmærksom og nærværende. Stil spørgsmål og lyt aktivt. Du vil hurtigt fornemme om de nye relationers ressourcer og netværk er relevante for dig.

• Skab nysgerrighed – få andre til at spørge. Skil dig ud, vær interessant. Men gør dig ikke til noget, du ikke er.

• Bed direkte om hjælp og gode råd – herved viser du tillid til andres evner og kompetencer.

• Sælg ikke dine produkter. Gør dig i stedet interessant at kende – til en værdifuld relation for modparten.

• Hold pauser i talestrømmen – giv andre mulighed for at komme på banen.

• Bidrag med den viden du selv har – du har altid noget at give. Og det kræver en investering at få noget igen. Stil spørgsmål til deres virksomheder - hvordan kan jeg hjælpe dig videre?

• Vær brobygger – skab kontakt til dine øvrige relationer.

• Følg op – send en mail og skab grundlag for, at den nye relation får værdi på sigt.

• Og husk dine visitkort!

Kilden til de gode råd er: Fra bogen ”Netværk” af Susanne Hoeck, leder af karierenetværket WOW

 




Markedet lige nu