Du kan sagtens tjene mange penge som selvstændig, men du bør nok overveje en ekstra gang, hvilken branche du giver dig i kast med.
21. februar 2008, 13:46 – opdateret 21. februar 2008, 14:10
Der er penge i at ordne regnskaber eller bore huller i folks tænder. Derimod er det op ad bakke fra dag et, hvis du drømmer om at starte et bryggeri eller bageri.
Overvejer du at starte din egen virksomhed i nærmeste fremtid, kan du her få svaret på, hvor der er størst chance for at tjene godt.
Amerikanske Forbes har i samarbejde med analyseinstituttet Sagewages udarbejdet en omfattende undersøgelse af en lang række forretningsområder i USA.
De har gennemgået regnskaberne over en periode på otte år for mere 100.000 private små- og mellemstore virksomheder.
Resultatet er en gennemgang af de brancher i USA, som over en periode på otte år har den største og laveste gennemsnitlige overskudsgrad. Den gennemsnitlige overskudsgrad for brancherne ligger mellem otte og 13 procent.
Her er de ti mest profitable brancher
Ti brancher som du skal holde dig fra
Et logisk billede
Ser man nærmere på, hvilke brancher og industrier, der giver størst overskud, kan man konkludere, at det betaler sig at uddanne og specialisere sig.
Direktør ved iværksætterakademiet IDEA, Torben Bager, bekræfter, at den konklusion lægger helt i tråd med billedet i det danske erhvervsliv.
- Det er et meget logisk billede. Man har jo i mange år sagt, at får man adgang til de liberale erhverv, som jura, revisorer og tandlæger, er man godt på vej. Det billede kender vi også her fra Danmark, hvor det netop er den gruppe, som ligger højt på løn- og inkomststatistikkerne, forklarer han.
Han peger på, at der er forskellige strukturer og særlige forhold, der adskiller Danmark og USA. Eksempelvis henviser han til, at man i USA har et meget kringlet juridisk system, hvor der er tradition for sagsanlæg i langt højere grad end herhjemme. Det giver selvfølgelig grobund for flere advokater.
Listen over de brancher, hvor det er sværeste at tjene penge, er heller ikke helt ulogisk. For nogle af brancher er det vanskeligt at trække direkte paralleller til det danske marked, men for stort set alle gælder det, at det ikke kræver ret meget at etablere sig.
- Det er tydeligt, at det er brancher, hvor både etableringsomkostningerne og barriererne for at starte op er lave. Konkurrencen bliver meget hurtig enorm og det bliver vanskeligt at tjene penge, forklarer Torben Bager.









































