Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rolex vil have kvinder til at gå med større ure

Små feminine ure til kvinder er gammeldags. Kvinderne skal op i størrelse, når det gælder ure. Derfor sender Rolex nu specielle kvinde-versioner af det populære Datejust på gaden i en størrelse, der tidligere var forbeholdt mænd.

En del unge kvinder går med store tunge og maskuline ure. Det har frem til nu mest været de trendsættende kvinder, men nu har lukus-mærket, Rolex for alvor besluttet, at kvinderne skal op i ur-størrelse.

Det sker med en opdatering af det ellers så berømte herre-ur, Oyster Perpetual Datejust, som nu kommer i en række versioner med meget feminine skiver med farvede blomstermotiver og 52 brilliantslebne diamanter på kransen. Målet er helt klart kvinder, for tidligere har Datejust med en størrelse på 36 mm været et traditionelt herreur. Oprindelig blev uret præsenteret første gang i 1945 og det grundlæggende udtryk er ikke ændret meget siden.

Samtidig med lanceringen af de feminine skiver, er der en ny større version af uret på vej. Det hedder Datejust II og er vokset til hele 41 mm. Dermed følger Rolex op fra sidste år, hvor man præsenterede en nye udgave af det absolutte luksus-ur, Day Date. Nu fås det også i en Day Date II-version på netop 41 mm i diameter, så herreurene vokser også hos den ellers så konservative producent, der sidste år fejrede 100 års jubilæum.

Med det ny større Datejust II følger Rolex traditionen med at bruge grønt i nye modeller. Det begyndte i 2004 med en grøn viser på GMT Master II, grøn drejekrans på 50 års udgaven af Submariner og Milgauss-modellen med grøn kant på glasset.
Den nye kvinde-udgave af Datejust ventes til landet i efteråret til priser lige under 100.000 kr. for en model i kombineret guld/stål.


Fik du læst:

Det sagde jeg bare IKKE i 2008

Verdens dummeste svindlere

Verdens rigeste kæledyr

 




Markedet lige nu