Den fængslede erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen er blevet tvunget til at sælge sit sommerhus på Ibiza.
9. september 2010, 11:36 – opdateret 9. september 2010, 11:41
Det skriver Se og Hør.
Det er de kreditorer, som finansmanden menes at skylde 160 millioner kroner, der står bag beslutningen om at sætte Klaus Riskærs spanske fristed gennem ti år til salg.
"At huset sættes til salg er formentlig konkursboets vurdering af, at man dermed kan opnå et hurtigt salg og få penge i kassen. Det har jeg ingen indflydelse på," siger Klaus Riskær Pedersen til Se og Hør.
Læs også: Bagmandspolitiet kigger dybt i Riskærs fængsels-computer
Klaus Riskær Pedersen har tidligere fået inddraget sit pas for at rejse til sommerhuset på Ibiza, når han har været på udgang fra Statsfængslet ved Sønder Omme.
Den bedrageridømte finansmand har siddet fængslet siden 2008 i det åbne fængsel i Sønder Omme.
Han blev i marts erklæret konkurs af tre banker ved retten i Kolding.
/ritzau/





































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten