Del : SMS
Berlingske Business

Rigmænd starter virksomheder for sjov

Rigmænd starter virksomheder for sjov - 1

Når den første succes er grundlagt, søger mange iværksættere adspredelse i form af nye projekter. Det handler mere om at finde nye udfordringer, end om at tjene penge.

Artiklen fortsætter under annoncen
Et veludviklet iværksættergen betyder for mange, at de simpelthen ikke kan sidde stille.

Har de først opbygget en succesfuld virksomhed, melder lysten til at starte noget nyt sig ofte hurtigt.

Det kan være håndværkeren, der investerer i turistbranchen, eller direktøren, der pludseligt får lyst til at forfølge en passion for fødevarefremstilling. Fælles for dem er, at det skal være spændende.

»Faktisk tror jeg, at de fleste iværksættere primært arbejder med projekter, som de finder sjove og spændende, og mange iværksættere køber virksomheder, som mest er for sjov, og hvor det ikke umiddelbart handler om at blive rig,« siger Martin Thorborg.

Han står blandt andet bag den elektroniske virksomhedsbørs Amino.dk, og han slår fast, at mange virksomhedsledere føler behov for sceneskift.

Ny branche

At mange søger nye græsgange bekræftes af virksomhedsmægler Kenneth Grunow, der fortæller, at det ofte drejer sig om investeringer i en helt anden branche, end den kerneforretning som iværksætteren har bygget op.

»Mange virksomhedsejere har en forretning, der kører, men vil gerne prøve kræfter med noget helt andet. For eksempel en restaurant,« siger Kenneth Grunow.

Han slår fast, at langt flere virksomhedsledere end tidligere har taget det skridt i det seneste år.

»Økonomien har været gunstig til at prøve kræfter med nye områder. Men jeg tror også, at vi generelt er blevet mere bevidste om at leve vores drømme ud. Vores forældre blev, hvor de var, men i dag kan man godt tillade at prøve noget andet, selv om man er tømrermester,« siger Kenneth Grunow.

Handler ikke om penge

Ifølge flere iværksættere og virksomhedsmæglere, som ErhvervsBladet.dk har talt med, er det først og fremmest lysten til nye udfordringer, der driver virksomhedsejere ud i at prøve nye områder af.

I første omgang handler det ikke om at tjene penge.

»Begejstringen hos iværksættere overstiger ofte realiteterne. Mange af dem får dog også succes, fordi de virkelig brænder for det, og samtidig jo har deres egne penge på spil,« siger Ole Pedersen, der er direktør i firmaet Virksomhedsbørsen.

Han forklarer, at det ofte drejer sig om lidt ældre iværksættere, med masser af luft i økonomien.

»Når de nærmer sig pensionsalderen, finder mange iværksættere ud af, at de simpelthen ikke kan stå stille. De har pengene til det, og pludselig handler det ikke om profit, men om håndværket. Det handler om at vise, hvad man kan fagligt og forretningsmæssigt,« siger Ole Pedersen.

Markante typer

Han peger desuden på, at iværksættere, der tør gå ind i den slags projekter, ofte er typen, som simpelthen ikke kan lade være.

»Det er som regel markante personligheder, som fylder godt i landskabet. For dem er det ikke pengene så meget som det er spillet. Selvfølgelig tror de på, at de kommer til at tjene penge på sigt. Men de har sjældent fokus på det økonomiske,« siger Ole Pedersen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere