Del : SMS

Qatar er verdens rigeste land

Det lille og progressive land i Mellemøsten har overhalet Luxembourg som landet med verdens rigeste indbyggere. Olieindtægterne varer dog ikke ved, så der investeres i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen
Duften af krydderier lader sig ikke skjule. De store sække fyldt med kommen, nelliker og kanel står tæt presset sammen i den lille butik, som ligger gemt dybt inde i basarens labyrint.

Udenfor har mørket sænket sig for længst, men temperaturen ligger stadig oppe i nærheden af de 40 grader. Inde i kryddeributikken er der derimod dejligt køligt, og der er ingen summen fra en generator.

Det har sin forklaring. Basaren, der ligger i Qatars hovedstad Doha, har været jævnet helt med jorden. Siden er den genopbygget som en tro kopi af den gamle blot med indlagt el, vand og air condition.

14 pct. i årlig vækst

Sådan gør man, når man har et land midt i ørkenen og en pengetank større end den, der ligger i Andeby.

Med en årlig vækst over 14 pct., en lille befolkning på blot en million og enorme indtægter fra olie- og gasindustrien er indbyggerne i Qatar gået hen og blevet verdens rigeste.

I år overhaler det lille ørkenland Luxembourg, når der måles på BNP pr indbygger, og der tages højde for, hvad varerne koster i landet. Det viser en opgørelse fra IMF, Den Internationale Valutafond.

Søn kuppede far

I 1995 overtog emir Sheik Hamad bin Kalifa Al-Thani magten i landet ved et fredeligt kup mod sin far. Han ønskede tempo på udviklingen, og det er imponerende at se, hvad der kan nås på bare 13 år.

Ud af varmedisen rejser Dohas skyskrabere sig på kanten mellem ørken og hav. De når endnu ikke højder som i andre storbyer, men i begyndelsen af dette årtusind var der ikke en eneste. I dag er det mere kraner end bygninger, som tegner byens skyline.

Investering i fremtiden

Landets fremtid er dog ikke at finde her. Den ligger et par kilometer ude i ørkenen og hedder Education City. Bygningerne er mange og specielle. Ikke særlig høje, men alle tegnet af forskellige verdensberømte arkitekter, for her spares ikke på noget som helst.

»Qatar har besluttet sig for at investere i folket. Ud over olie og gas har landet ikke særlig meget at byde på, så der skal opbygges et vidensamfund, men det er et kapløb med tiden,« siger Robert Baxter, der er kommunikationschef for Qatar Foundation.

Fonden finansierer Education City, med penge fra olie og gasindustrien. Der er til mange år endnu, for Qatar har verdens største gasfelt, men en dag stopper indtægterne. Derfor er projektet »Fra energi til viden« sat i værk.

Skolereform

Første del omfatter en reform af folkeskolen af hidtil usete dimensioner. Stik mod arabisk tradition skal børnene droppe udenadslæren og i stedet koncentrere sig om at forholde sig kritisk til tingene.

På de videregående uddannelser har projektet vist, at det kan lade sig gøre at bygge en kandidatuddannelse op af ørkenstøvet på ti år. De første læger og ingeniører blev færdiguddannet i Doha i maj.

Igen spiller pengene en vigtig rolle. De menneskelige ressourcer til et universitet er ikke til stede, så fonden har indgået aftaler med amerikanske universiteter om, at de etablerer filialer i Doha.

»Qatar Foundation finansierer det hele, men professorerne refererer til folk i USA. Det eneste vi kræver til gengæld er et eksamensbevis, der er fuldstændig magen til det, som eleven kunne have fået i USA,« forklarer Robert Baxter.

Enkel opskrift

Qatar er ikke det eneste land i Mellemøsten, som benytter den model, men det skiller sig ud ved at have et langt mere progressivt styre end de øvrige.

Som hjemsted for TV-stationen al-Jazeera viser emiren, at han har forstået, hvor vigtig ytringsfriheden er. Han har også fanget pointen ved ligestilling og sat sin hustru, Sheikha Mozah al-Mesned i spidsen for Qatar Foundation. Dermed viser han selv vejen, og det forklarer til dels, hvorfor flertallet af de studerende i Education City i dag er kvinder.

Placeringen ud til Golfen kunne gøre Qatar til et turistparadis, men styret har valgt ikke at konkurrere med Dubais strande og indendørs ski-piste. I stedet satser Qatar på kongresser og weekendturister.

Opskriften er enkel, når pengepungen er stor. Byg masser af fine kongrescentre, og find på noget, som folk gider se på en weekend.

Golfbanen er bygget, det samme er stadion, hvor sportsstjerner og musikere kan betales for at optræde. Så mangler bare museerne. Det største åbner inden nytår. Det ligger ude i vandet med særegen arkitektur, og indeni? Islamisk kunst, som emirens fætter blev sendt ud og købe på auktioner i USA og Europa.



Læs mere i Berlingske Nyhedsmagasins særnummer: De globale

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere