23. november 2006, 13:55

Det har været 10 begivenhedsrige år. Siden Jørgen Mads Clausen som den undertippede stiftersøn, født med en sølvske i munden og uden synlig opbakning fra nogen, overtog ledelsen af sin afdøde fars virksomhed i 1996, har væksten været til at få øje på.

Fremgangen sår respekt om den 58-årige topchef, der ikke er typen, som højrystet buser ud med sine holdninger, men gerne deler ud af dem, hvis han bliver spurgt. Og spurgt, det bliver han.

Han er formand for Højteknologifonden, formand for Forskningscenter Risø og sidder i Globaliseringsrådet. Og det er bare et par af de poster, han varetager ved siden af sit stærke engagement i Sønderjylland, hvor Danfoss er største arbejdsgiver.

Jørgen Mads Clausens afdæmpethed kan hænge sammen med, at der skulle gå adskillige år, inden Danfoss-stifter Mads Clausens søn fik lov til at vise, hvad han duede til. Det løfter en ny bog om Jørgen M. Clausen sløret for.

Bogen udkommer samtidig med, at der er opstået vildt postyr på ledelsesgangen i et andet kendt familieejet jysk industriflagskib, Grundfos. Her blev topchefen Jens Jørgen Madsen, den første leder, som ikke kom fra familien, for nylig strittet ud efter en strid med formand og ejer Niels Due Jensen. Striden handlede angiveligt om virksomhedens sociale ansvar.

Familien ved roret

Hos Danfoss er der ro på endnu, og familien sidder fortsat på al magten, selvom der netop er taget initiativ til et generationsskifte i toppen.

Finansdirektør Ole Steen Andersen skifter sig selv ud frivilligt ved generalforsamlingen næste år, og den 40-årige Niels B. Christiansen er nu udnævnt som viceadministrerende direktør. Han er dermed foreløbig den nærmeste til at afløse Jørgen M. Clausen, når den tid kommer.

Et topskifte er dog ikke på tale, ifølge topchefen selv. Til en start er der blot tale om en praktisk foranstaltning med to mand i toppen af virksomheden, så der altid er en til at repræsentere værdierne fra Als, når topchefen rejser verden tynd.

Jørgen M. Clausen har selv to sønner, som fortsat er ingeniørstuderende, og deres fremtid er endnu ikke lagt i faste rammer. Bortset fra at far gerne ser, at de lærer noget kinesisk og får sig en god uddannelse, der i parantes bemærket også kan bruges i Danfoss.

I hele sit liv har Jørgen M. Clausen været overordentligt optaget af iværksætteri og innovation. Han har eksempelvis oprettet et ventureselskab under Danfoss.

Han konstaterer, at det danske skolesystem igennem flere år har uddannet eleverne til at blive lønmodtagere frem for iværksættere, men flere års aktiv indsats har nu vendt skuden.

»Holdningen til iværksætteri har ændret sig meget både blandt folkeskolelærere og blandt elever. Bendt Bendtsen (K) har som erhvervsminister betydet en del for den udvikling,« siger han.

Iværksætteriet er en af de ting, han nu næsten kan sætte et flueben ud for efter veludført lobbyarbejde.

Noget andet, der dog i øjeblikket mest ligner en tabt kamp, er det danske skattetryk. Hans klare holdning er, at skatten på arbejde skal sænkes, men det har lange udsigter.

»Anders Fogh har lovet i fem år, at skatten skal sættes ned, så det regner jeg med at den bliver, men det ville have været rart med skattelettelser inden overenskomstforhandlingerne,« mener han.

Det går ikke så ringe

Faktisk er der ikke ret meget at være utilfreds med for den sønderjyske erhvervsmand. Pengekassen og ordrebogen bugner, og planerne om en børsnotering er nærmest så teoretiske, at de er at ligne med en luftspejling.

»Vi kan gå på børsen på et halvt år, hvis vi vil, men vi har rigeligt med kapital, og som bestyrelsesformand i Sauer-Danfoss, der er noteret i USA, kender jeg besværet ved at være børsnoteret,« siger han og ser ikke ud, som om det er noget, han har lyst til lige med det samme.

Et opkøb af aggressive kapitalfonde er heller ikke inde i billedet for selskabet med en egenkapital på over ni mia. kroner. Danfoss klarer sig udmærket på egen hånd.

Jørgen M. Clausen har dog kun positive ting at sige om kapitalfondene, der bringer dynamik ind i erhvervslivet, mener han, der også er at finde i den svenske kapitalfond EQTs netværk af indflydelsesrige topchefer og har siddet i bestyrelsen for et EQT-ejet selskab.

»I den forbindelse traf jeg ikke en eneste beslutning, jeg ikke ville have truffet, hvis det var min egen virksomhed. Jeg tror, at kapitalfonde gør virksomheder mere produktive,« siger han.

Han langer dog ud efter den anonymitet, der kendetegner mange af specielt de amerikanske kapitalfonde.

»Kapitalfondene har et problem med deres kommunikation, og derfor er der mistro til dem. Fem fonde køber TDC for et kæmpebeløb og sætter en ukendt person i spidsen - en der ikke vil kommunikere med pressen, det går ikke,« siger Jørgen M. Clausen.

Jamen sådan er det jo i USA, siger de?

»Så må de lære lektien om Danmark,« siger han.

Fairness er et must

Og lektien om Danmark er blandt andet lektien om åbenhed og ordentlighed, som den bedrives i de familieejede virksomheder. De virksomheder har i et godt stykke tid gået forrest for at bekæmpe børnearbejde og miljøproblemer.

Inden for de senere år er de børsnoterede virksomheder kommet godt med, og FNs Global Compact regelsæt er blevet god latin på mange direktionsgange i Danmark og i udlandet. Global Compact er et frivilligt regelsæt, hvor virksomhederne skriver under på at bekæmpe eksempelvis korruption og børnearbejde.

»Mange ved ikke, hvor meget disse regler betyder for os. Hvis vi gør et eller andet, der er i strid med de her regler, så ødelægger det vores danske image. Og for børsnoterede virksomheder kan det skade aktiekursen ikke at overholde den slags regler,« siger Jørgen M. Clausen.

Han fastslår, at de globale virksomheder betyder enormt meget for menneskerettigheder rundt omkring i verden.

»Der er ingen tvivl om, at vi gør en forskel i underudviklede lande - eksempelvis med hensyn til børnearbejde. Regeringerne i de lande er ligeglade med børnearbejde,« siger Jørgen M. Clausen.

Han har ikke kun en etisk tilgang til arbejdet med de blødere værdier. Med hensyn til eksempelvis børnearbejde og bestikkelse er der også en klar konkurrencemæssig vinkel at lægge på diskussionen, mener han.

Virksomheder, der benytter ufine tricks, får nemlig en unfair konkurrencemæssig fordel overfor konkurrenterne, og den slags går man ikke ind for, når man er et stykke ordentligt dansk erhvervsmandfolk.

Det er nok ingen tvivl om, at erhvervsfolk, der gerne vil have en lektion i business as usual, også fremover bliver nødt til at kunne stave til Als, selvom det ligger frygtelig langt fra Hovedstaden.

Deltag i Business.dks egen afstemning om troværdighed og karisma blandt ti topledere