Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Peter Møller siger op i frustration

Studieværten Peter Møller har sagt sin stilling op i frustration over de voldsomme nedskæringer på DR Sporten.

DRs ledelse skal skære kraftigt i medarbejderstaben hos sporten på grund af besparelser.

Men den skal ikke bekymre sig om at slippe af med studieværten Peter Møller, for han valgte tirsdag eftermiddag selv at sige sin stilling op.

- Når der ikke er Superligafodbold, OL, VM eller EM, så bliver det på et niveau, hvor jeg ikke har lyst til at lege med. Det er som en fodboldklub, der aldrig får lov til at spille med i Europa Cuppen. Det vil jeg ikke være en del af, siger Peter Møller til Ritzau.

Den tidligere landsholdsspiller skiftede for godt et år siden tilværelse som angriber hos FC København ud med en stilling hos DR.

- Vi har et godt team, der har lavet nogle gode ting til seerne med en million seere per udsendelse. Men når DR's ledelse går ind og fjerner alt det sjove, så går vi ned i en skala, hvor jeg ikke har lyst til at være med.

/ritzau/


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu