Sønderjysk opfinder klar med hjælp til snetyngede nordjyske staldtage.
23. februar 2010, 10:04
Med sin opfindelse påstår Kjeld Jacobsen, at det er som at klø sig i nakken at fjerne sne fra tyngede staldtage.
Flere af dem er i den sidste tid kollapset under de vældige snemasser, der især har ramt Nordjylland, men nu er den sønderjyske opfinder altså klar med en løsning, beretter P4 Nordjylland.
Luftdrevet fejemaskine
Opfindelsen består af en lang teleskopstang. I enden af den sidder en
luftdrevet fejemaskine, som kan betjenes fra jorden.
- I løbet af no time har du kørt et kæmpestort tag tomt for sne, siger Kjeld Jacobsen til P4 Nordjylland.
Læs også: Snemasser skaber nordjysk byggeboom
Stort potentiale
Hos de nordjyske landmænds forening, Landbo Nord, hvor flere medlemmer har oplevet kollapsede konstruktioner, kan man sagtens se potentialet i opfindelsen.
- Det ville være super, hvis det kunne lade sig gøre. En rigtig rigtig god idé, siger formand Niels Vestergaard Salling til P4 Nordjylland.
Foreningen vil nu hurtigst muligt undersøge muligheden for at få opfindelsen afprøvet.









































