Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Offensiv ventureplan kan skabe ny dansk vækst

Den danske venture og kapitalforening kommer med ti konkrete vækstbud, der kan skabe fornyet dansk vækst.

Den danske venture og kapitalforening (DVCA) er klar med en vækstplan, der viser vejen til at udnytte det store danske venturepotentiale igennem vækstiværksættere og højteknologisk vækst.

”VækstDanmark er VentureDanmark” er navnet på vækstplanen, og er den danske venture og kapitalfondsforenings bud på ti konkrete politiske initiativer, der kan få Danmark ud af vækstkrisen.

Forudsætningen er konkurrencedygtige rammevilkår fra det politiske Danmark.

- Hvis Danmark vil høste den vækst, som venture kan skabe for Danmark, skal der politisk handles nu. Derfor har DVCA udarbejdet vækstplanen ”VækstDanmark er VentureDanmark” med ti konkrete bud på, hvordan politikerne kan forbedre rammevilkårene for dansk venture. Så Danmark kan tage en førerposition og realisere regeringens 2020 mål omkring vækst og vækstiværksættere, siger Jannick Nytoft adm. direktør for DVCA.

De 10 vækstbud

1. Danske vækstiværksættere og venturefonde skal have lige konkurrencevilkår med udlandet - bl.a. adgang til lånekapital til vækstiværksættere og venturefonde i lighed med andre lande. Det skal kunne betale sig at investere i vækstiværksættere og venturefonde og dermed i aktiv jobskabelse i Danmark.

2. To gange 500 mio. kr. i off. kapital til ventureselskaberne – udover Erhvervspakkens 500 mio. kr. i form af fond-of-fond midler som gearingskapital til private institutionelle investorer.

3. Negativ selskabsskat for videnstunge virksomheder - i lighed med andre lande.

4. Bedre rammer for pensionskasser til at investere i venture. Væk med afkastbeskatning. Væk med 10 % reglen om, at pensionskasser ikke må investere mere i unoterede aktier. EU tillader op til 30 % investering i unoterede aktier. Og venture skal friholdes for de Solvency II stramninger, som er på vej.

Business Angels afkast skal forbedres

5. Afskaffelse af iværksætterskatten - 25 % - ekstraskatten ved ejerandele under 10 %.

6. Rate- og kapitalpensioner skal bedre understøtte vækstiværksættere.

Bedre rammer for porteføljeselskaberne

7. Flere midler til Proof of Concept og Proof of Business ordningen.

8. Bedre rammer for brug af optioner og warrants i start-up virksomheder.

9. Forbedring af forskerskatteordningen. Vi skal kunne tiltrække unikke kompetencer ude fra, og belønne danskere, som vælger at skabe nye højværdijobs her i landet i stedet for i udlandet.

10. Højteknologifonden og Fornyelsesfonden skal hjælpe venturefinansierede portefølje-selskaber, når der er potentiale. De to fonde skal hjælpe til, når der er særlig stor risiko og samtidig særligt stort potentiale og/eller med det formål at modvirke, at danske vækstvirksomheder flytter til andre lande på grund af bedre direkte støttemuligheder. Den offentlige indkøbspolitik skal også have konkret fokus på innovative vækstiværksættere.

 




Markedet lige nu