Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mød Microsofts danske stjernehold

Berlingske Nyhedsmagasin har i sit særnummer om Globale Danskere besøgt fire danske chefer i softwaregiganten Microsofts hovedsæde i Seattle.

SEATTLE: Det er ikke hver dag, man træder ind i en global udenlandsk virksomhed og kan tale dansk med flere af hovedsædets topfigurer. Men sådan er det her i Microsoft, verdens på alle måder dominerende softwareproducent. I en broget etnisk flok har en lille dansk kerne slået sig ned. De spiller i dag indflydelsesrige roller, der er afgørende for Microsofts aktuelle præstationer, men også for virksomhedens grandezza på længere sigt.

Berlingske Nyhedsmagasin er taget til Seattle i USA’s nordvestligste hjørne for at møde de fire. Eller nærmere betegnet til den engang så søvnige lilleputby Redmond, der med Microsofts indtog for 30 år siden er vågnet op til fame & fortune. Med over 35.000 medarbejdere på Microsofts vidtstrakte campus har Redmond fået mange vellønnede indbyggere og er blevet et af staten Washingtons rigeste områder. På Microsofts lønningsliste er Danmark overrepræsenteret, idet der er godt 100 danske medarbejdere på hovedkontoret i Redmond. Dertil kommer danske ansatte i resten af verden.

Få har dog gjort det så godt som de fire, som det er lykkedes Berlingske Nyhedsmagasin at møde på samme tid samme sted på campus. I sig selv lidt af et lykketræf, eftersom flere af dem næsten lige så ofte sidder i en flyver som på deres amerikanske standardkontorer: små, farveløse celler. Her har de dog udsigt til de fantastiske, hvidtoppede Cascade-bjerge, der lidt længere væk bakkes op af de canadiske Rocky Mountains.

Fire danske drenge, der er vokset godt og sikkert med opgaven, og som uden meget veldefinerede karriereplaner er endt i toppen af det globale erhvervsliv.
Mød:

Anders Hejlsberg, en af Microsofts teknologiske chefarkitekter og som tæller CEO Steve Balmer i sin private vennekreds.

Jens Moberg, den højest placerede dansker i Microsoft med ansvar for over en sjettedel af virksomhedens omsætning - 40 mia. kr.

Mark Hindsbo, som med sine 1500 medarbejdere har kontakten til eksterne softwareudviklere i hele verden.

Lars Nordenlund, som i en global strategirolle har været med til at udtænke Microsofts nye forretningsområde inden for business solutions.

Læs artiklen om de fires liv og arbejde i Berlingske Nyhedsmagasins særnummer om DE GLOBALE DANSKERE og miniportrætter af de fire her på business.dk (Se links).

Berlingske Nyhedsmagasin

 




Markedet lige nu