16. september 2009, 06:00 – opdateret 13. maj 2012, 05:31
Lars Seier Christensen
Saxo Bank
2,9 milliarder kroner
Nummer 22 på Berlingske Nyhedsmagasins liste over de 50 rigeste
Det er ikke kun i politik, at Lars Seier Christensen fra sit liberale udgangspunkt taler flertallet af politikere imod. I hans private holdingselskab gik han i det vanskelige finansielle år 2008 imod strømmen og opbyggede en værdipapirbeholdning på 191 mio. kr. Det er dog småpenge, idet langt hovedparten af formuen består af medejerskabet af Saxo Bank, der ikke er nogen traditionel bank, men derimod en softwareudbyder og investeringsbank. For at udvikle det sidste har banken i år købt Sirius Kapitalforvaltning samt fondsmæglerselskaberne Capital Four og Global Evolution. Det betyder, at banken nu forvalter porteføljer for 14 mia. kr.






























































