Del : SMS
Berlingske Business

Millionær: Jeg kunne gøre det igen – men jeg vil ikke

24BBMBenjamin19.jpg
Overskrift
Tidligere Benjamin-ejer Johnny Laursen i sin Ferrariforretning Formula Automobile A/S i Allerød.
24BBMBenjamin10.jpg
Overskrift
Tidligere Benjamin-ejer Johnny Laursen i sin Ferrariforretning Formula Automobile A/S i Allerød.
24BBMBenjamin11.jpg
Overskrift
Tidligere Benjamin-ejer Johnny Laursen i sin Ferrariforretning Formula Automobile A/S i Allerød.
24BBMBenjamin8.jpg
Overskrift
Tidligere Benjamin-ejer Johnny Laursen i sin Ferrariforretning Formula Automobile A/S i Allerød.

Johnny Laursen, der har bygget sin formue op på at udvikle og sælge magasinforlaget Benjamin, melder sig efter tilbagetrukne år med små børn klar til at skrue op for arbejdet. Dog ikke som den bærende kraft, men som pengemand og udvikler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sort eller rød. Johnny Laursen er i tvivl om, hvilken farve hans næste Ferrari skal have, men er ved at lade sig overtale af de ansatte i sin elegante bilforretning i Allerød, Formula Automobile, som importerer og sælger Ferrari og Maserati herhjemme.

»De har set den sorte live på en messe og siger, at det er den rigtige. Jeg har været virkelig heldig at få lov at købe den. Det er en limited model,« fortæller han og peger den højpolerede nye model, LaFerrari, ud på forsiden af det kompakte, eksklusive årsmagasin fra bilfirmaet. Faktisk har han også en anden sort Ferrari under bestilling til sig selv, en Speciale 458.

»Det er kunst på hjul. Den dag, en ny bil ikke længere giver mig stor glæde, vil jeg nødig opleve. Så er der ikke meget liv i mig længere.«

Johnny Laursen runder 50 år i næste måned og har – så længe han kan huske – været stærkt optaget af biler, formentlig hjulpet på vej af farens rallykørsel under opvæksten.

En interesse, der - krydset med en næsten lige så tidlig vished om, at livet som selvstændig var det eneste rigtige – fik ham til i slutfirserne at fostre en idé om at udgive et magasin, hvor bilforhandlere kunne annoncere billigt eller gratis. Dengang havde bilforhandlerne store udgifter til at annoncere i dagbladene, og det var svært at få et overblik over markedet.

En anden mand, Svend Aage Nielsen, havde allerede fået samme tanke og var gået i gang, og de to slog sig i en kælder i Aarhus sammen om Bilmarkedet, der med tiden udviklede sig til Bilmagasinet og videre til forlaget Benjamin. Johnny Laursen havde en studentereksamen og nogle år som reserveofficer at trække på og ingen viden om forlagsbranchen, men han satsede 100.000 kr. – alt hvad han ejede – og arbejdede solen sort.

egmont

Trods indsatsen måtte han og partneren konstatere, at resultatet efter tre år var en gæld på over en million kroner.

»Der var ingen redningsbåd. Der var ikke andet at gøre end at arbejde videre,« konstaterer Johnny Laursen, der gerne havde solgt sin andel for en slik for at slippe væk på det tidspunkt. På den lange bane blev det dog ham, der købte partneren ud, flyttede virksomheden til Frederiksberg, lancerede mandebladet M! og en række andre magasiner, blandt andet Costume, Woman, Cosmopolitan, Bolig Magasinet, Max Power, VMax, FHM og Arena, inden han i 2000 solgte første halvdel af virksomheden til Bonnier og ni år senere resten.

»Jeg følte, at Benjamin var en robåd blandt kæmpe supertankere. Måske var vi i virkeligheden en speedbåd, der kunne manøvrere ud og ind mellem de store. Men jeg syntes på det tidspunkt, at det var det rigtige at sælge og på den måde købe sig tryghed.«

Salget indbragte Johnny Laursen et trecifret millionbeløb, og i dag er han god for omkring 800 millioner kroner. Tilstrækkeligt til sidste år at placere ham som nummer 98 på Berlingske Business Magasins liste over rige danskere.

pix_ferrari

»Efter Benjamin havde jeg behov for at trække stikket i en periode, også fordi jeg var blevet far til tre børn i løbet af to et halvt år og ville have tiden til dem. Tiden efter Benjamin var en oplevelse af blandet tomhed og lettelse. Tomhed efter over 20 år med Benjamin og lettelse over ikke konstant at skulle være på tæerne. Når man er iværksætter af min type, er det meget med hele tiden at aflæse, om der er noget, der truer virksomheden, om der er nye chancer og muligheder, der åbner sig og bør udnyttes. Det var også en lettelse ikke konstant at være rollemodel for nogen – når du gør noget som leder, siver det jo hele vejen igennem systemet.«

Den sidste periode med Benjamin havde også været præget af en vis frustration, for aftalen med Bonnier indebar, at virksomheden blev solgt ad to omgange. Det betød, at Johnny Laursen bandt sig til at blive i rollen som leder i den mellemliggende periode, som kom til at strække sig over næsten ni år:

»Det var alt, alt for længe. Det siger jeg til alle, der gider lytte. De sidste år var ikke morsomme. Min rolle blev langsomt ubetydelig. Jeg blev overflødiggjort. Selv om det ikke var en særlig sjov proces for mig, var det bedst for Benjamin. Jeg kunne ikke bare køre på, så virksomheden forsat var meget afhængig af mig, og så stoppe med et brag. Det fadede ud, lidt efter lidt. Jeg kan ikke engang huske min sidste arbejdsdag.«

I marts var ungdomsmagasinet Bazar på modeljagt i Kolding Storcenter. Der var dog ikke mange piger, som havde mod på at prøve kræfter med fotografen.

Da Benjamin var et afsluttet kapitel, tog Johnny Laursen med familien til Mallorca i et år. Det viste sig dog at være lige lovlig længe at koncentrere sig fuldt om rollen som familiefar:

»Ifølge min kone startede jeg året på Mallorca som en glad mand, men endte med at være en sur, gammel mand. Det blev bare nok med at se ud over det hav, mens man drak et glas vin. Jeg havde trang til at arbejde. »

Familien tog retur til Danmark, og i dag har Johnny Laursen en hverdag, hvor han møder på arbejde, som regel på sit kontor i Ny Østergade i det indre København, hvor han i Benjamin Capital har en mand fuldtidsansat og yderligere en hjælper til løbende at investere formuen. Cirka en gang om ugen skifter han arbejdsadresse til Allerød, hvor han kan nyde at krydse igennem duften af nye biler i salgshallen til sit store kontor, som naturligvis har Ferrari-rødt læderinteriør.

»Jeg lever en tilværelse, hvor jeg gør, hvad jeg har lyst til, og der er ingen risiko for, at jeg får stress. F.eks. er min søn begyndt at køre go-kart, og går meget op i det, og vi har planlagt en tur til Italien, hvor der er gode muligheder for at køre på denne årstid. Det er dejligt at have den frihed til bare at tage af sted, og den vil jeg under ingen omstændigheder sætte over styr. Men nu er de yngste, vores tvillingepiger, lige begyndt i førskoleforløb, så jeg vil gerne i gang med at arbejde mere igen. Jeg klar til at skrue op for arbejdsintensiteten,« siger Johnny Laursen, der sidste år også brugte sin frihed til at dyrke motorsport intenst - han stillede sammen med racerkøreren Jan Magnussen op i International GT Open, der især køres i Sydeuropa, og brugte sammenlagt op mod to rejsemåneder på det.

»Det er superspændende. Du kommer op på måske 290 km i timen på langsiderne og presser dig selv og bilen til det yderste rundt i svingene og ved, at det har konsekvenser, hvis du fejlbedømmer situationen. Hvis du spiller badminton og ikke når en bold; det kan ikke hidse mig op - men i et motorløb kan du virkelig mærke, at du lever.«

Der skal også være plads til at køre race i årene fremover. I det hele taget har Johnny Laursen ingen ambitioner om nogensinde igen at arbejde så hårdt, som han gjorde, da Benjamin blev grundlagt:

»Jeg føler, at jeg ville være i stand til at gøre noget tilsvarende en gang til, men jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke vil. Jeg er iværksætter på godt og ondt. Jeg er ikke god til regneark, jeg går ind i det med hjerte og sjæl, med fuldt commitment. Det er meget svært at praktisere, samtidig med at jeg ønsker at være en god far. Og så er der også en risiko for, at det kunne ende med luksusiværksætteri og en replika, hvis man forsøgte sig for anden gang.«

22BUSPix-Steffen-Kragh-side.jpg

I stedet vil Johnny Laursen træde mere i karakter i rollen som pengemand, partner og guide for iværksættere.

»Jeg vil gerne bidrage, være med til at finansiere og til at arbejde ideer op. Det er ikke noget, jeg kan forcere. Det sker, når det sker, og kræver, at jeg møder de rigtige mennesker. Der er meget, jeg ikke kan, men jeg kan se potentialet i mennesker, der har den rigtige energi, den rigtige etik og den rigtige ydmyghed. Det sidste synes jeg, at der er tendens til, at mange mangler. Uden ydmyghed flyver man væk i egen storhed og mister jordforbindelsen. Ydmyghed er nødvendigt, hvis man vil klare den som iværksætter – man skal være villig til at komme derud, hvor tingene er usikre og der skal knokles. Dér har jeg i høj grad selv været.«

For nylig har Johnny Laursen etableret sig med et ejendomsfirma på Mallorca, fordi han har truffet et iværksætter-par, som har den gnist, han søger. De byggede hans og familiens sommerhus på øen og kan ifølge iværksætteren noget særligt:

»De kan noget, man ikke bare lige kan rive ned fra hylden og købe sig til. De har et helt specielt talent for at skabe stil og hygge.«

Firmaet skal istandsætte og opkvalificere huse på øen til velhavende købere fra hele verden. I forvejen har Johnny Laursen i Benjamin Holding ejendomme og grunde herhjemme, blandt andet en 10.000 kvadratmeter stor grund på Vesterbro i København, hvor han har fået opført et luksuriøst lejlighedskompleks, som blev ramt af krisen, men nu sælger igen.

Nyligt har han også udvidet sit engagement i bilbranchen med leasing og handel med diverse motorkøretøjer. Desuden har han skudt penge i Autobutler.dk, en værkstedsportal, hvor bilejere kan hente tilbud. Samt det hurtigt voksende, sociale netværk Bazoom, som driver omkring 15 gallerisider, hvor brugere kan finde sammen om diverse interesser, fra krybdyr til kager.

pix-linck

Bazoom er foreløbig det nærmeste, Johnny Laursen er kommet elektroniske magasiner, som han i tidligere interview har luftet muligheden af at gå ind i.

»Jeg misunder ikke dem, der er i den branche nu. Det er svært at se gode businesscases. Print er bestemt ikke noget, jeg drømmer om at have med at gøre på nuværende tidspunkt, og de elektroniske medier kæmper for at finde de rigtige forretningsmodeller.«Men du har brugt over 20 år i branchen og har masser af erfaring fra den?»Ja, men jeg er også realist. Jeg er ikke låst til mediebranchen. Det er ikke et mål for mig i sig selv at være i den. Og når man dykker ned i noget andet, er det altid interessant. Som nu ejendomme – det ville jeg ikke tidligere have troet, at jeg skulle komme til at beskæftige mig med.«

DSB_Tog_Business

Det er heller ikke et mål at tjene en masse penge, siger han:

»Jeg stræber ikke efter at blive dobbelt så rig eller noget i den stil. Jeg er villig til at satse penge, når jeg føler, at der er nogen, der har fat i det rigtige, og brænder igennem for ideen. Det er faktisk kun, når jeg har ladet mig overtale til noget, uden at have den følelse, at jeg har tabt penge. Så jeg har lært at rette mig efter mit eget instinkt.«

Da Johnny Laursen lige var blevet økonomisk foret efter salget af Benjamin til Bonnier, foreslog hans revisor ham en række investeringer:

»Men jeg afviste dem med henvisning til, at de var for risikable efter min smag. Det kom bag på ham, han troede, at jeg var meget mere riskovillig, end jeg faktisk er. Jeg har i min levetid set adskillige eksempler på, at formuer er blevet sjoflet væk, og jeg er meget opmærksom på risikoen ved at binde for meget kapital ad gangen i diverse projekter. Flere af dem kan få problemer på en gang, og pludselig er pengene væk. Den situation vil jeg aldrig risikere at komme i – det er fantastisk dejligt at have friheden til at gøre, hvad man vil. Det er ikke så meget det, at man kan købe ting. Det er mere den mentale følelse af ikke at være begrænset.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere