Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Milliardpotentiale i forskningssamarbejder

Mere end 20 milliarder kroner ville danske forskningsbaserede danske virksomheder kunne hente hvert år, hvis de i højere grad samarbejde med landets videninstitutioner.

Udviklings- og forskningsvirksomheder, der samarbejder med en en universitet, et GTS-institut eller en tredje videnbank, generer mere vækst end dem, der holder forskningen tæt til kroppen, konkluderer rapporten "Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner", der netop er landet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Faktisk er medarbejderne i de offentligt engagerede forskningsvirksomheder i gennemsnit cirka ni procent mere produktive end i de virksomheder, der ikke har en offentlig forskningspartner.

På den baggrund estimerer forfatterne bag rapporten, at der kan skabes en højere produktivitet per medarbejder og en dertilhørende værditilvækst i private danske virksomheder på mere end 20 milliarder kroner årligt, hvis flere danske forskningsvirksomheder samarbejdede med en af landets offentlige forskningsinstitutioner.

Gevinsten bliver endda endnu større, hvis virksomhederne både samarbejde med et universitet og et GTS-institut som eksempelvis Teknologisk Institut.

Der er altså ingen grund til at sidde alene hjemme på fabrikken med forskningsbrillerne og innovationshatten, når gevinsten ved at ringe til en offentlig forskningsinstitution er umiddelbar.

Læs også:

Forskere skal betale for at arbejde i Danmark  

Ingeniørstuderende lander B&O-aftale og EU-millioner    

Dansk biotek er ved at forsvinde

Forfatterne tager dog forbehold for metodemæssige usikkerhedder:

- Konklusionerne skal håndteres med forsigtighed. De opnåede resultater bygger på sammenligning med en kontrolgruppe, der som i sagens natur ikke kan være en fuldstændig identisk kontrolgruppe, skriver forfatterne dog i rapporten. 

Hent hele rapporten her (pdf)!

 




Markedet lige nu