Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Milliardhotel rives ned før åbning

Et af verdens dyreste hoteller, der ligger i Las Vegas, skal rives ned, før det endnu er blevet åbnet.

Harmon Tower i Las Vegas er et af verdens mest eksklusive skyskraber-hoteller. Men nu skal skyskraberen rives ned, før hotellet endnu er åbnet.

Skyskraberen på 27 etager, er en del af City Center i Las Vegas, som har kostet 8,5 milliarder dollars at bygge.

Se Las Vegas' dødsdømte højhus

Siden 2008 er der fundet flere fejl i konstruktionen af skyskraberen, der er tegnet af Normann Forster. Og fejlene er svære at ignorere, da de giver en stor risiko for, at tårnet styrter sammen i tilfælde af jordskælv.

I en pressemeddelelse sagde talsmand Gordon Absher, at en nedrivning af Harmon Tower vil være den "hurtigste og sikreste måde at løse borgernes betænkeligheder ved de strukturelle sikkerhedsspørgsmål."

Ifølge MGM, et konsulentfirma tilknyttet hotellet, så ville det koste op til 18 måneders arbejde at udbedre skaden, skriver Wall Street Journal.

Derfor skal tårnet altså nu rives ned.

 




Markedet lige nu