Del : SMS
Berlingske Business

Milliardæren fra Brande

Milliardæren fra Brande - 1
Foto:

I forblæste Brande bor en af Danmarks skjulte milliardærer. Peter Stubkjær Sørensen har skabt sin formue gennem vindmøllefirmaet Bonus Energy, som han har drevet med noget så gammeldags som forsigtighed og solgt til tyske Siemens på det bedst tænkelige tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen
Han venter på stationen med vindblæst hår og en stak turistbrochurer i hånden, da toget kører ind på sporet.

»Ja, hvis du gerne vil vide mere om Brande, kan du bare spørge Jytte i turistinformationen. Jeg har fortalt hende, at du kom,« siger han jovialt som det første efter det indledende faste håndtryk. Det er ham selv, der over telefonen har insisteret på at køre distancen fra stationen til hans store landsted i udkanten af byen. En taxa kunne der ikke være tale om. For sådan gør man her.

Imens den kriseramte globale økonomi igen er vendt tilbage til dyder som fornuft og forstandighed efter de adrenalinpumpende vækstår, har Peter Stubkjær Sørensens univers altid været formet af sindighed. En sindighed, som man ikke kan undgå at få ind i årerne på disse kanter.

År efter år har den bragt ham ind i den øverste del af listen over Danmarks rigeste personer. Historien om Peter Stubkjær Sørensen er en udsædvanlig fortælling om, hvordan man kan skabe en international vindmølleforretning baseret på stor forsigtighed og små armbevægelser og stadig ende med en milliardformue i hænderne. Vel at mærke uden at flytte sig en meter fra Brande. En by, som hans kone selvironisk beskriver som et sted, hvor »vi selv mener, at vi er verdens navle«. Peter Stubkjær Sørensen nærer til gengæld en stærk lokal stolthed over, hvad byen har præsteret i kraft af stædige erhvervsfolk som ham selv. Selv om der er 75 km til kysten i både øst og vest, og landskabet er fladt, har han svært ved at se de dårlige sider af Brande.

»Jeg har altid boet her, og jeg har set mange gode Brande-borgere. Der er en masse fighterånd her i det vestjyske. Der er et overlevelsesgen. Man sætter selv tingene i gang, for ellers sker der ikke noget. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det ligger bare i ånden herude,« siger han.

Den stammende dreng
Det er første gang, han stiller op til et større interview efter salget af hans vindmøllevirksomhed Bonus Energy til tyske Siemens i 2004. Dengang fik han massiv opmærksomhed i medierne, fordi han valgte at udbetale bonus til alle medarbejderne. Det udløste både meromsætning på mørbrad i den lokale Kvickly og et tilnavn som Peter Bonus. Siden da har Peter Stubkjær Sørensen haft det fint med en ubemærket tilværelse som en af Danmarks ukendte milliardærer.

»Selvfølgelig betyder penge da noget for mig, men det er ikke det eneste her i livet. Jeg har prøvet at holde begge ben på jorden. Jeg har ikke nogen problemer med det, men jeg kender da mange, der har. Når man lige pludselig får den her formue, kan det være svært. Jeg har tre døtre, og dem har jeg forsøgt at fortælle, at det handler om at gøre tingene selv. En af de største glæder, man kan have i sit liv, er at tjene sine egne penge. Det er den måde, man får respekt for penge. Men jeg ved, at mine børn og børnebørn ikke får den samme respekt,« siger han.

Peter Stubkjær Sørensens indstilling til sin formue er, at den skal yngle. Den skal helst blive større gennem investeringer i nye virksomheder, ejendomme og aktier.

»Jeg kunne også bare sætte mig ned og sige, at nu skal jeg have de her penge brugt. Men det ville ikke være sundt. Det ville være rent forbrug. Det der holder mig ung og i gang er at skabe noget. Hvis man ikke har nogle ærgrelser her i livet, så bliver man hurtig gammel. Det bliver simpelthen træls.«

Mobbet i læretiden
Når han taler, sker det med en forkortet ordstrøm. Der er ingen grund til at tale mere end nødvendigt. Og han svarer tøvende på spørgsmålene. Som om han skal lede efter de helt rette ord, før han tør lade dem komme ud af munden. Folk har karakteriseret ham som tavs. Selv mener, at han er relevant. Den indstilling kunne sagtens kædes sammen med den mytiske forestilling om den tavse, sindige jyde. I Peter Stubkjær Sørensens tilfælde er ordknapheden i lige så høj grad en konsekvens af en barndom som stammer. I dag aner man kun de små brud i talen, der tidligere var tydelige.

»Jeg havde en hel del problemer i min skole, fordi jeg stammede ret meget. Det blev jeg drillet med. Jeg sad også efter, fordi jeg ikke kunne sige tingene rigtigt. Jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg skulle sige ‘Tjekkoslovakiet’ ud i ét, og det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg sad efter i en time. Det var i hvert fald ikke en pædagogisk skole, man gik i dengang,« siger han.

Som barn var han vild. Han havde ikke lyst til skolen og havde svært ved at sidde stille.

»I dag ville man nok sige om mig, at jeg var et damp-barn. Jeg var ret ustyrlig.«

I ottende klasse sluttede skoletiden. Han blev taget ud af skolen og fik en læreplads hos folkevognsforhandleren Bech i Herning som automekaniker. Men roen indfandt sig ikke. I stedet blev han mødt af en barsk arbejdsplads, en rå tone og en arbejdsdag fra halv syv om morgenen til halv syv om aftenen, der satte uafrystelige minder i ham.

»Dengang blev lærlingene rigtigt jaget rundt med. Svendene var ikke ligefrem de bedste mennesker i verden. I starten var jeg utrolig ked af at komme på arbejde. Jeg græd faktisk hver eneste dag, fordi det var så hårdt. Når lærlingene stod og vaskede reservedele af i vaskebaljen med benzin, smed svendene engang imellem en tændt cigaret ned i baljen. De satte også strøm på bordene. Det var nogle grove practical jokes, der faktisk var en form for mobning. Det gjorde, at man blev hærdet og fik hår på brystet. Man blev rå af det. Men der var mange dage, hvor jeg helst ville være hjemme.«

Han rejser sig utålmodigt op. Går hen til det store vindue med udsigt ud over det flade hedelandskab, piller ved cigaretpakken i sin hånd og sætter sig så ned igen. Som om der er et heftigt udslag på uroen, der lige skal dulmes. Han går i gang med at tale om de første år af sit liv, hvor familien flyttede fra en arbejderlejlighed til et hus. Moderen arbejdede som frisør, og faderen drev sin virksomhed Danregn.

»De var ikke særlig velhavende. Man skulle spinke og spare. Min far var selvlært erhvervsmand og var oprindelig landmand. Han startede med at være sælger af kornstoffer og køleskabe. Jeg ligner nok mest min far både fysisk og mentalt. Jeg lærte af ham, at man skal være forsigtig og have respekt for tingene. Og være ærlig. Han har aldrig sagt det direkte til mig. Det er noget jeg har lært, fordi jeg har iagttaget ham. Det lå bare i luften.«

Valgte vindmøllerne
I midten af 1960erne brugte Brande-teenagerne deres tid på halballer, øl og rockmusik. Hippietidens seriøse idealisme var endnu ikke ankommet til det vestjyske, og de jyske knægte kørte ubekymret ræs i deres biler på de smalle landeveje uden at tænke på fartkontrollen, der ikke eksisterede.

»Jeg brugte jo primært min tid på biler og piger. Vi gik til bal ude i Vesterlund, hvor der var klassisk halbal hver torsdag. Der sad pigerne på den ene bænk og drengene på den anden og ventede på, hvem der turde tage det første skridt. Jeg havde kort, pænt hår og kørte i en folkevogn. Man kørte altid om kap hjemad fra festen. Vi kunne ikke køre så stærkt dengang,« siger han.

Som 21-årig kom han ind i sin fars firma Danregn, der producerede markvandingsanlæg. Der arbejdede han som smed, montør og sælger. Han elskede at tage ud til landmændene, som han nærede stor respekt for. De arbejdede nemlig for deres overlevelse. Sidst i 1970erne stod landbruget i en krise, og Danregns forretning gik nedad.

Peter Stubkjær Sørensen og hans far satte sig ned og gennemgik forretningsmulighederne. Staldvarme, brandbeskyttelse af tekstiler og vindmøller stod der på deres liste; men der fandtes allerede andre producenter af staldvarme, og brandbeskyttelse af tekstiler var for risikabelt. Så valget faldt på vindmøllerne. I Danmark er møllerne altid blevet forbundet med venstrefløjens politiske projekt; men i Brande var projektet ikke formet af idealisme eller miljøovervejelser. Det skulle bare skabe noget indtjening for familien Sørensen. Med en egenkapital på 300.000 kroner fra salget af en båd, navnet Danregn Vindkraft og smeden Egon som andenmand gik automekanikeren Peter Stubkjær Sørensen i gang med at skabe fundamentet for Bonus Energy. Hans kone Alice tegnede i begyndelsen vindmøllerne; men de fandt hurtigt ud af, at de måtte ansætte en ingeniør.

»Vi sad bestemt ikke med en fornemmelse af, at det her kunne blive stort. Da vi gik ind i vindmølleindustrien, skreg folk af grin. Vores venner og bekendte havde svært ved at se fremtiden i det. Den normale reaktion på virksomheden var, at vi var skøre i hovedet. Jeg arbejdede i min fars firma fem dage om ugen, og lørdag og søndag kørte jeg ud og solgte vindmøller. I begyndelsen var det ofte skolelærere, der købte dem. De var jo hjemme i weekenden. Jeg lagde rigtig mange timer om ugen – jeg var ung og tænkte ikke over det. Men det har da kostet noget i forhold til ens børn. Min kone gik hjemme de første år, og hvis hun ikke havde gjort det, havde det været rigtig svært for os,« siger han.


Fik du læst:

Ung direktør reddede milliardær-families virksomhed

Danmarks største selskabstømmer er på banen igen

Vennetjeneste bag fyring af bankdirektør


Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere