Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Michelin-kok på vej med nyt projekt

Den Michelin-kronede kok Mads Refslund er på vej med et nyt storstilet restaurationsprojekt.

Mads Refslund har haft et par turbulente år. Først blev Restaurant Mads Refslund på Kultorvet i København hædret med en stjerne i Michelin-guiden, men alligevel kunne restauranten ikke få økonomien og måtte dreje nøglen om. To gange endda.

Sidste konkurs var i august sidste år. Allerede den gang oplyst Refslunds partner, Michael Shiekh, at stjernekokken barslede med et nyt projekt. Og nu er Mads Refslund for alvor på vej tilbage til gryderne:

- Vi er kommet langt videre. Og det er et kæmpe projekt, vi er i gang med. Men mere kan jeg ikke sige endnu, fordi der ikke er skrevet under, fortæller Mads Refslund, der dog gerne vil afsløre, at der er tale om et restaurationsprojekt i Københavnsområdet.

Her er analysen af 16 gourmetrestauranter

Og det bliver næppe en restaurant efter samme skabelon som Mads Refslund på Kulvtorvet, der to gange måtte konstatere, at en Michelin-stjerne i sig selv slet ikke er nok til at hente omsætning hjem til at dække omkostningerne på så dyr en adresse i det centrale København.

Læs også: Tæppefald for Michelin-restaurant

- Jeg har fundet ud af, at der også skal være andre måder til at tjene penge på. Der skal også være andet end en Michelin-stjerne, men hvad det er – eller bliver – kan jeg ikke sige endnu, siger Mads Refslund.

Konkurs igen

Mens stjernekokken i den nærmeste fremtid er klar til at løfte sløret for sit nye projekt, er det sidste af hans selskaber netop gået konkurs. Således oplyser Statstidende, at Refslund ApS netop er taget under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten på grundlag af en begæring fra forrige uge.

Men ifølge Mads Refslund er det ikke et udtryk for, at der er grus i maskineriet allerede før lanceringen af det nye projekt. Der er tale om levn fra gamle dage:

- Det var et selskab, jeg oprettede, så jeg kunne eje noget af restauranten på Kulvtorvet. Så det lukkede bare ned samtidig med det andet, og der har ikke været nogen aktiviteter overhovedet, forklarer han.

Her er analysen af 16 gourmetrestauranter

Man kan i hvert fald sige, at eftersom Mads Refslund ikke længere er aktiv i nogen selskaber, er tavlen vasket ren forud for åbningen af det nye sted. Om det igen bliver med partneren Michael Shiekh er til gengæld uvist. Men han har stadig et par CVR-numre at køre på.

Læs også:

9 konkursramte kendisser 

Kendte restauranter beskyldt for at lyve 

Tæppefald for Michelin-restaurant

 




Markedet lige nu