Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mestre i innovation

Med sejren i Innovation Cup har den lille softwareudvikler og konsulentvirksomhed Omada A/S endnu engang bevist, at fokus på virksomhedens udvikling ikke kun giver gode resultater – men også anerkendelse.

De er efterhånden vant til at blive hædret hos Omada A/S. Siden virksomheden blev grundlagt i 1999 af adm. direktør Morten Boel Sigurdsson og hans bror Thomas Boel Sigurdsson, har Omada A/S modtaget en række priser og udnævnelser – herunder regeringens kåring af ”Årets Iværksættervirksomhed” i 2004 og udnævnelsen til ”International Vækstkomet” af det anerkendte amerikanske universitet, MIT. Men selvom man er vant til at stå på vinderpodiet, får denne pris som »Mindre privat innovationsmester 2009« en ganske særlig plads på trofæ-hylden.

- Innovation er en del af virksomhedens DNA. Det er et ord, vi bruger rigtig meget hos os. Og vi er meget stolte af at få en pris, der belønner vores måde at tænke på, fortæller Morten Boel Sigurdsson, der ikke selv havde mulighed for at være til stede ved overrækkelsen.

- Og så er det en anerkendelse af os og de kunder, vi arbejder sammen med om innovation, som vi kan bruge både internt og eksternet, siger Morten Boel Sigurdsson.

Læs også på ErhvervsBladet.dk:

Trods krisen med innovation

Brug dine medarbejdere som afsæt til innovation

Kom på
træningslejr i innovation

Bundlinje

Det seneste år har været en kriseår for de fleste virksomheder. Ordrebøgerne har mange tomme sider, og mange steder må man sige farvel til medarbejdere. Men selvom det seneste regnskab fra Omada A/S også viser en resultatnedgang fra 19,4 til 16,2 millioner kroner fra 2007 til 2008, er det ikke krisen, der skal holdes ansvarlig.

- Det er faktisk massive investeringer i innovation – nye produkter og ansættelser – der er forklaringen. Det tager jo noget tid at få kapitaliseret produktløsningsinitiativer af den slags, men jeg er helt sikker på, at 2009 bliver det bedste år for os nogensinde, siger Morten Boel Sigurdsson.

For den rigtige tilgang til innovation er afgørende for at kunne fastholde en succesfuld forretning:

- Det er en forudsætning i vores branche, hvor det går meget stærkt med udviklingen. Vi skal hele tiden styrke vores konkurrencekraft – også internationalt. Og det er vedvarende fokus på innovation, der gør det muligt for os, siger Morten Boel Sigurdsson.

 




Markedet lige nu