Del : SMS
Berlingske Business

Manden af stål forlader Peugeot

15BUSPhilippe-Varin-5.jpg
Philippe Varin.

Turnaround-eksperten Philippe Varin kommer ikke til at fuldende opgaven med at redde franske Peugeot-Citroën ud af krisen i europæisk bilindustri. Hans afløser får brug for sine ambitioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Jeg håber, at han bliver. Af alle de Peugeot-topchefer, jeg har kendt i min 37 år lange karriere, er han den, som har været mest i stand til at lytte.«

Sagt af Christian Lafaye, formand for den næststørste fagforening i PSA Peugeot-Citroën, FO, i juni 2013. Og tit er det vel ikke, at en repræsentant for en af Frankrigs notorisk stærke fagforeninger udtaler sig i de toner. Specielt ikke om en modpart, som har indskrevet sig i historiebøgerne ved at lukke en fransk bilfabrik for første gang i årtier og varslet nedlæggelse af over 11.000 job.

Men skru uret frem til årets slutning, og det står klart, at Philippe Varin alligevel ikke bliver som topchef for den kriseramte franske bilproducent, som han har ledet siden 2009. Han har ellers kæmpet bravt med ejere, regering og fagforbund om forandringer, som kan redde bilkoncernen ud af krisen i europæisk bilindustri.

Peugeot-Citroën har i år brændt 1,5 mia. euro i likviditet og havde i første halvår et underskud på lidt over en halv mia. euro. Det afspejler ikke mindst, at salget af Peugeot- og Citroën-biler er faldet brat.

Krisen betyder, at Peugeot efter godt 200 års uafhængighed må gribe ud efter en livline i form af en kapitalindskyder udefra. Det tegner til at blive kinesiske Dongfeng, der samtidig kan åbne for et kæmpemarked. Og herfra er der angiveligt stillet krav om ledelsesændringer, som Philippe Varin må vige for.

Ind kommer i stedet den tidligere næstkommanderende hos den franske rival Renault, Carlos Tavares. Meget behændigt, eftersom den ambitiøse Tavares for blot få måneder siden så åbent luftede sin utålmodighed efter at komme til tops, at Renaults bestyrelse gav ham løbepas. Og han har såmænd tidligere erfaring med netop Dongfeng. Der siges at stile efter lige præcis den model for europæisk-asiatisk parløb, som Renault med succes har opnået med japanske Nissan.

FRANCE/Peugeot Citröen.

Peugeots varslede chefskifte har i franske medier ført til en vis filosoferen over kontrasterne mellem de to mænd. Tavares er den dynamiske bilmand med hang til racerløb. Varin den akademiker-agtige ingeniør fra stål- og aluminiumsbranchen. Tavares er portugiser, men frankofil. Mens franske Varin er anglofil og »très british«, som franske medier ynder at kalde ham. Han spiller tilmed rugby. Og i Frankrig er det sjældent en kompliment at have et anglosaksisk skudsmål. Specielt ikke, når det gælder virksomhedsdrift.

Allerede i marts var der mumlen om, at Philippe Varin havde truet med at trække sig på grund af et anspændt forhold til Peugeot-familien, der stadig kontrollerer virksomheden. De har udsigt til at få deres ejerandel udvandet betydeligt, specielt hvis den franske stat også træder ind i ejerkredsen som modvægt til en stærk kinesisk tilstedeværelse i det franske nationalklenodie.

Peugeot har altid værnet omhyggeligt om sin selvstændighed. Og for den sags skyld også om sin franskhed. Næsten 50 pct. af arbejdsstyrken er stadig i Frankrig, og Peugeot står for godt 60 pct. af Frankrigs samlede bilproduktion. Det er i dag en hæmsko, og selskabet har været lidt længe om at globalisere sig, blandt andet manifesteret i mislykkede tilløb til udenlandske alliancer med BMW, Mitsubishi og General Motors. Sidstnævnte ejer stadig en mindre aktiepost, men vægrer sig ved at engagere sig dybere.

Rolls_Business

Da Philippe Varin i 2009 ankom til Peugeot, arriverede han direkte fra den britisk-hollandske stålkoncern Corus, der under hans ledelse var vendt fra en nær-konkurs til at blive solgt til indiske Tata for en imponerende høj pris. Her kom altså turnaround-eksperten med den solide ingeniørbaggrund og erfaring i at smæde alliancer på tværs af Europa og Asien. Det gav store forventninger.

Forinden havde han tilbragt hovedparten af sin karriere i den franske stål- og aluminiumsproducent Pechiney, hvor han havde arbejdet sig op fra ingeniør til top- direktør og ligeledes gjort svære alliance- og fusionsforsøg på tværs af Europa.

Ved tiltrædelsen i Peugeot markerede Varin tydeligt rammerne for sin forandringsstrategi:

»Vi er for europæiske, for meget mellemvare og for små,« konstaterede han.

Men har strategien måske været den rette, så har han ikke kunnet føre den helt ud i livet, klemt af den økonomiske krise såvel som pres fra både aktionærer, fagforeninger og den franske regering. Det formodes, at Carlos Tavares vil fastholde kursen, men i endnu højere grad tegne en global profil.

Det antages også, at han må tage et nyt opgør om fransk kapacitet og indhug i den franske arbejdsstyrke. Lukningen af fabrikken i Aulnay-sous-Bois nær Paris udløste en månedlang konflikt.

Alligevel formåede Philippe Varin altså at vinde en vis respekt blandt fagforeningsfolk, som medgiver, at han er en tålmodig forhandler, der sjældent hæver stemmen og bag sit reserverede ydre gemmer en finurlig sans for humor.

Det er også sagt, at han lægger mere vægt på processer end produkter, og ikke er typen, der slår kølerhjelmen op for at se, hvad der gemmer sig under. Det forklarer måske hangen til forandringsmodne virksomheder. Som han tidligere i år konstaterede til Financial Times:

»Jeg kan godt lide kriser, fordi du gør ting i disse situationer, som du ikke kan gøre til andre tider. Og den menneskelige oplevelse med mit team er enestående.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere