24. marts 2011, 06:23 – opdateret 24. marts 2011, 06:34

En cocktail bestående af underspillethed, naivitet og loyalitet tilsat et ordentligt stænk stædighed har bragt bryggerprofessoren fra Carlsberg, Povl Krogsgaard-Larsen, langt op i magtens allerøverste sfære. Dér hvor man skal bruge spidse albuer og brutalitet for at kunne klare sig.

Nu har Povl Krogsgaard-Larsen, som har været formand for Carlsberg siden 2003, i den nye bog »Bryggerens lærling« givet en decideret insider-skildring om livet i bestyrelseslokalet og på direktionsgangen midt i en af de absolut mest risikofyldte perioder for Carlsberg nogensinde.

Se også: Carlsbergs historie i billeder

Stærkt i den fortælling står Krogsgaard-Larsens helt særlige og problematiske forhold til sin direktør igennem flere år, Nils Smedegaard Andersen, som i dag er topchef og skibsreder i A.P. Møller - Mærsk. ---- Det var et meget kompliceret makkerskab med to væsensforskellige typer, som skulle tage beslutninger, der i realiteten handlede om Carlsbergs liv og død.

»Mentalt var jeg bragt ud af fatning«

Det er uhyre sjældent, at der gives et så detaljeret og personligt indblik i erhvervstoppen på et tidspunkt, hvor alle de involverede fortsat er aktive. Og det er vel næppe tidligere set, at en formand for en af landets suverænt største og mest betydende virksomheder i den grad tager bladet fra munden og udleverer sig selv og sine mangler, men også i kradse vendinger skoser sin direktør.

Krogsgaard fortæller åbent om det voldsomme tillidsbrud – som han så det – da Nils Smedegaard Andersen, som på det tidspunkt var den helt centrale spiller i det brutale opgør med først norske Orkla og det efterfølgende højspændte spil om, hvem der skulle gå sejrrigt ud af dysten mellem Carlsberg og Scottish & Newcastle, pludselig en dag meddelte, at han havde sagt ja til et nyt job.

»Mentalt var jeg bragt ud af fatning for et kort øjeblik,« erkender Povl Krogsgaard-Larsen efter at han den 27. april 2007 blev orienteret af Smedegaard:

»Dette kom bag på mig. Jeg havde haft tillid til Nils Smedegaard.«

Direktørteam tog over

Der skulle dog gå hele to måneder, inden Carlsberg offentligt meldte ud om direktørskiftet. Krogsgaard insisterede på en dansker som afløser, helst en intern, og derfor fik bestyrelsen etableret det direktørteam, som i dag står som Carlsbergs stærke top, nemlig Jørgen Buhl Rasmussen og Jørn P. Jensen. En sjælden set afklaring af forholdet mellem nummer et og to i systemet.

Set i bakspejlet er det svært at forstå, at Carlsberg har kunnet tage så mange og så mange store risikofyldte beslutninger på et tidspunkt, hvor det ikke altid har klinget i toppen i Carlsberg.

Først fik Carlsberg på en snedig måde viklet sig ud af det absolut dårlige forhold til norske Orkla. Så skulle Carlsberg igennem de svære fundatsændringer af gamle brygger Jacobsens »Carlsberg-bibel« – og så fulgte mummespillet med Scottish & Newcastle, hvor der først blev forhandlet om en slags ligeværdig fusion, som dog til sidst endte med et fjendtligt overtagelsesforsøg fra Carlsberg. ---- Det lykkedes, men det blev til en høj pris.

Den naive og godtroende professor

Carlsberg blev gældsat til op over begge ører, og havde Carlsberg ikke besluttet sig for kapitaltilførslen via en emission i foråret 2008 – forud for finanskrisen – kunne situationen have set markant anderledes ud i dag.

Men det meste lykkedes faktisk for Carlsberg i disse svære år, og formanden selv, Povl Krogsgaard-Larsen, lader i sin bog klart skinne igennem, at han som den »naive og godtroende professor« har givet modstanderne en opfattelse af, at let spil, for så ved stædighed at fastholde sin vilje og pludselig slå til med en vis brutalitet.

Aggressivitet og langsommelighed – hånd i hånd. Centralt i det spil står dog også den tidligere Arla-chef Jens Bigum.

»Det har været fremført, at Carlsberg har anlagt en hidtil uhørt agressiv stil med bruddet med Orkla og overtagelsen af Scottish & Newcastle. Det er nok rigtigt,« lyder statementet i Krogsgaard-Larsens erindringsbog.

Som Povl Krogsgaard-Larsen selv ser det, har han først og fremmest værnet om Carlsbergs navn og placering i Danmark. I forbindelse med Scottish & Newcastle-forhandlingerne var Nils Smedegaard klar til både at droppe Carlsberg-navnet og opgive hovedkontoret i Danmark.

Men det modsatte Carlsbergfondet ved formanden sig kraftigt.