Miracle vil stille gratis lokaler og mentor-hjælp til rådighed for lovende it-iværksættere i det jyske kontor Geekhouse.
23. august 2010, 07:43
Mentor-hjælp og gratis lokaler i halvandet år i Århus. Sådan lyder tilbuddet fra it-virksomheden Miracle, der gennem en konkurrence vil finde de mest lovende it-iværksættere, som skal have gavn af tilbuddet om halvandet år i Miracles jyske kontor Geekhouse i Århus. Det skriver Version2.dk.
Miracle og virksomhedens direktør Mogens Nørgaard har tidligere givet arbejdsløse it-folk en hjælpende hånd ved at udlåne skriveborde til dem og desuden holdt fest under konceptet ”Fest for Fyrede”, hvor man med en fyreseddel i hånden kunne få adgang til festlighederne og muligheden at netværke.
Jury udvælger vinder
Virksomhederne i konkurrencen skal fremsende en detaljeret forklaring om ideen bag virksomheden inden 26. august, og vinderne vil blive udpeget af en jury, som ifølge Version2.dk tæller Miracle-direktøren Mogens Nørgaard, partner i Seismonaut Christian Schwarz fra Seismonaut og en række endnu unavngivne it-folk med iværksætterbaggrund.





























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten