Logoer, der ikke blev som tiltænkt

Til tider svipser genialiteten, når firmaer og organisationer indfører nyt design.

Der ligger ofte ufatteligt stor tankekreativitet bag, når firmaer og organisationer skal have logoer og designlinier udtænkt. Ind imellem er kreativiteten mere ufattelig end stor - og til andre tider er det først, når designet og logoet er sat op, at man ser, hvor galt det er gået.

Mange fortryder utvivlsomt at have postet store summer og megen tid i at skabe en ny, grafisk identitet.

Business.dk har fundet en række eksempler på logoer, der bestemt fører tankerne andre steder hen, end det sandsynligvis var tiltænkt.

Advarsel: Der vil forekomme stødende associationer nedenfor, så klik væk nu, hvis du ikke vil se mere.

Kreativ bearbejdelse af bogstaver i et logo kan være udmærket, men apoteket Kudawara Pharmacys nye logo falder mindre heldigt ud.

Tendensen med at skrive flere ord sammen i et ramte også på et tidspunkt Danmark, hvor man absolut skulle skrive DanskeBank og tilsvarende navne som et langt ord med store bogstaver lige midti. Børnebutikken Kids Exchange har mindre held med sig, trods de forskelligtfarvede bogstaver.

Pædiatri er læren om børnesygdomme, og selv om intentionerne i Arlington utvivlsomt er de bedste, er udfaldet blevet mindre heldigt i en verden med stigende fokus på misbrug af børn.

Disse computerdoktorer formår givetvis at bringe liv tilbage i PCen. Til gengæld må deres logovalg siges at være af tvivlsom kvalitet.

Piktogrammer (billedsymboler) får budskabet til at gå rent ind uden brug af forklarende tekst - hvis de vel at mærke er utvetydige i deres design. Denne tandklinik i et spansktalende område har været mindre heldig i sit valg.

 



Markedet lige nu