Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kongehuset hædrer bjørnebryggen

Den legendariske øl fra Harboe kommer nu med i det fine selskab og nu kommer ”Kongelig Hofleverandør”-mærkatet på produkterne fra Skælskør-bryggeriet.

Det er en gammel klassiker, der nu efter mange års tro tjeneste hædres med det ultimative kvalitetsstempel fra det danske hof.

Bryggeriet Harboe, der producerer Bjørnebryggen, har fået et fint brev fra hoffet, hvor man meddeler, at Skælskør-bryggeriet er udnævnt til kongelig hofleverandør.

Oprindeligt var Bjørnebryggen en del af sortimentet under det gamle Helsingør-bryggeri Wibroe.

Hvad det præcist er, der gør, at discountbryggeriet Harboe nu gør eksklusive mærker som Birger Christensen og Royal Copenhagen følgeskab som kongelig hofleverandør, er svært at svare på.

"Vi har i en årrække leveret en række produkter til kongehuset, og det er vel det, vi nu får anerkendelse for," siger Ruth Schade, direktør hos Harboe til borsen.dk.

Som kongelig hofleverandør skal virksomhedens logo ændres, hvor det nye logo bliver ledsaget af slogans som: "Se - vi har fået en krone i fødselsdagsgave", og "Selvom vi har fået krone koster den ikke en krone mere".

 




Markedet lige nu