Tøjdesignere, tv-værter, filminstruktører og forfattere. Mød kendisserne på listen over verdens rigeste mennesker.
14. marts 2010, 13:34
Det kan næsten virke uretfærdigt. Ikke nok med at de har seje jobs som tv-vært, tøjdesigner, borgmester og succesforfatter, så er de også stenrige.
Amerikanske Forbes har opgjort verdens rigeste mennesker og i den forbindelse har de også gjort sig ulejligheden at sammensætte en absolut subjektiv liste over hvilke mennesker på listen der falder under kategorien ”berømtheder”.
Her finder man ikke overraskende den allestedsnærværende tv-vært Oprah Winfrey, der i 2009 blev kåret som verdens mest magtfulde kendis, og Harry Potter-forfatteren Joanne K. Rowling.
Se billedserie med de ti rige kendisser: Megakendte og megarige
Ikke regulær kendis
Men det er nu hverken Oprah eller Rowling, der kan kalde sig den rigeste kendis på listen.
Den plads indtager superinvestoren Warren Buffet noget overraskende, for selvom han er velhavende, er det ikke hver dag, han bliver sat i bås med regulære kendisser.
Warren Buffet anslås at være god for intet mindre end 47 milliarder dollars og han er da også at finde på top ti på Forbes liste over verdens rigeste.
Borgmester og superrig
En anden deltager på listen, der måske heller ikke er vant til at betræde den røde løber, men som i dette selskab alligevel tilhører listen af mere kendte mennesker er New York-borgmesteren Michael Bloomberg.
Selskabet tæller dog også en regulær kendis, i form af filminstruktøren Steven Spielberg, der ikke bare kan indspille sikre filmhits men også tjene gode penge.
Spielberg kunne i 2009 glæde sig over at hans selskab Dreamworks indgik en aftale til 1,5 milliarder dollars med indiske Reliance ADA Group.
Forbes’ bud på kendte rige:
- Oprah Winfrey – tv-værtinde. Formue: 2,4 milliarder dollars.
- Ralp Lauren – tøjdesigner. Formue: 4,6 milliarder dollars.
- Donald Trump – investor og tv-personlighed. Formue: 2 milliarder dollars.
- Steven Jobs – Apple’s stifter. Formue: 5,5 milliarder dollars.
- Mark Zuckerberg – Facebookstifter. Formue: 4 milliarder dollars.
- Warren Buffet – storinvestor. Formue: 47 milliarder dollars.
- Giorgio Armanai – stofter af modeimperiet Armani. Formue: 5,3 milliarder dollars.
- Michael Bloomberg – borgmester i New York. Formue: 18 milliarder dollars.
- Joanne Rowling – forfatter. Formue: 1 milliard dollars.
- Steven Spielberg – filminstruktør. Formue: 3 milliarder dollars.
Se billedserien fra Forbes og læs mere om de kendte rige her.

























































