Del : SMS
Berlingske Business

»Jeg har ofret meget«

Birthe Madsen
Star Tour direktør Birthe Madsen hellige sig nu livet som alenemor. Foto:

Samfundet vil have karrierekvinder, der giver alt i sig. Hvad samfundet ikke har med i ligningen, er familielivet. Star Tours’ danske direktør Birthe Madsen har sagt jobbet op, fordi livet som alenemor til niårige Magnus ikke længere skal være fyldt med svære opkald fra skolen og sene afhentninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun havde vænnet sig til den. Knuden i maven, der voksede sig enorm, når hun skulle sige farvel til sin søn, eller når hun sad alene på hotelværelset om aftenen. Knuden, hun ligesom så mange andre karriere­forældre kunne glemme eksistensen af i det sekund, møderne, telefonopkaldene og præsentationerne tog tiden.

Knuden kunne ændre størrelse alt efter kalenderen. Forsvinde gjorde den aldrig. Hvorfor den var der, vidste hun. Hvordan hun skulle få den væk, vidste hun også godt.

Alligevel har det taget 47-årige Birthe Madsen flere år at nå frem til en opsigtsvækkende beslutning i dilemmafyldte tider, hvor politikere og erhvervsliv vil have flere kvinder, der ikke er bange for en all inclusive-cheftitel med 80 timer plus arbejdsuge, men hvor virksomhedernes egne værdikort indeholder dydsirede, opfordrende ord til alle om sund worklife-balance.

Det, der har været en klump af dårlig samvittighed i hendes mave, er på samfundsplan en knude af gordisk karakter. Flere røster er begyndt at debattere værdien af en fuld tilbage­venden til livet på den hjemlige matrikel for børnenes skyld, mens andre mener, at vi i forvejen arbejder alt for lidt.

Knuden løst

Mens malstrømmen snurrer videre med ord om stress, forventninger, afsavn, karriere, potentiale, har Birthe Madsen løst sin knude ved at sige sit job op som direktør for Star Tour Danmark og kommerciel direktør i TUI Nordic efter 28 år i rejseselskabet, fordi hun vil være mere sammen med sin niårige søn, Magnus. Tilværelsen som alenemor kræver sit.

»Jeg har ofret meget. Indtil nu har jeg levet med det. Jeg har aldrig taget ud til lufthavnen tidlig mandag morgen og tænkt, at det var fedt at forlade min søn derhjemme. Aldrig,« siger hun.

I rejseselskabets nordiske koncernledelse var hun trådt ind i en ny ledergruppe. Det betød mere arbejde. Så meget mere at det enten var en au pair i hjemmet som hjælp eller et endegyldigt farvel til top­posterne. Dilemmaet trådte endnu tydeligere frem, da telefonopkaldene fra Magnus’ specialskole begyndte at ændre karakter.

»For nogle måneder siden ringede de fra SFOen. Jeg var til møder i Stockholm, så min telefon var lagt væk. Om aftenen aflyttede jeg beskeden, hvor de sagde, at Magnus var meget ked af det, og de kunne ikke trøste ham. Han havde sagt, at han var ked af det, fordi hans mor var ude at rejse. Den slags opkald har jeg fået igennem det seneste halve år. Da han var lille, græd han. Men nu sætter han ord og følelser på. Han fornemmer mit fravær på en anden måde. Og den er hård.«

Kæphøj – inden skilsmissen

Planlægning er altid svaret. Når Birthe Madsen har læst interview med andre erhvervskvinder, har hun haft svært ved at tro på, at det bare handlede om en tjekket kalender og hushjælp.

»Jeg tænker altid, at de er fulde af løgn. At der er noget, som de ikke fortæller. Ingen af dem taler om det følelsesmæssige afsavn, som der er. Du kan planlægge dig ud af meget, men du kan ikke planlægge dig til omsorg. Der er ikke så mange, der taler om, hvad de gør, når barnet har en dårlig dag i skolen. Mange har spurgt mig, hvorfor jeg ikke har au pair. Det har jeg aldrig haft lyst til. Jeg har jo fået Magnus, fordi jeg vil være sammen med ham. Han er på alle måder drømme­barnet. Han er ikke sat i verden for at blive passet af andre. Jeg synes, det var slemt nok for ham at blive skilsmissebarn som treårig.«

Ti dage i løbet af to uger bor han hos hende. Fire dage hos faderen. Hendes egen mor og Magnus’ far har trådt til i de dage, hvor der har været brug for det. Da Birthe Madsen fik Magnus, var hun naiv. Det mener hun selv. Til dem, der mente, at hun skulle gå ned i tid, gav hun altid samme svar:

»Hvor svært kan det være?«.

»Jeg var kæphøj, og det var jeg jo i mange år. Det var nemt inden skilsmissen, men efter den var jeg alene. Dengang tænkte jeg slet ikke på, at der kunne være nogle følelses­mæssige afsavn. Men efter tre-fire år begyndte det at gøre mere ondt.«

Det er svært at kombinere familieliv med lederjob, mener hun. I sidste ende må det blive en personlig afvejning, om man har det godt med den kombination. Men dem der siger, det ikke koster på familie­sfæren, fordi man har købt sig til kvalitetstid med børnene, opdigter en idyl, der ikke er der, lyder det.

»Hvis alle kvinder valgte ligesom jeg, ville der ikke være nogen af dem til at besætte topposter. Det er jo ikke godt for samfundet. Nogen kan ikke leve uden det ansvar. Men familien kommer altså i anden række. Jeg har nogle kvindelige kollegaer internt, der har en hjemmegående mand. Det synes jeg er fedt.«

Mentalt fraværende

Vennerne har i flere år sagt det lige ud til hende. Den pressede kalender ville slå hende ihjel. At hun ikke kunne holde til det. Birthe Madsen tænkte inderst inde, at de havde ret. Forventninger og flere arbejdsopgaver i takt med karriereopstigningen og hendes egen evne til at sige ja til alt nyt gjorde, at det aldrig skete. Hun blev ved med at spænde ben for sig selv.

»De sagde direkte til mig, at det var synd for Magnus. Når man selv synes, at man har verdens fedeste job, er det svært at stoppe. Jeg har altid svaret dem, at ja, ja, jeg skal nok få gjort noget ved det. Jeg har skubbet det væk. Jeg har tænkt, at jeg en dag ville ende som de der karrieremænd, der falder om med et hjertestop. Jeg er lige i målgruppen. Jeg har ikke kunne sove ordentligt om natten, og mit hoved har været fyldt. Mentalt er jeg træt.«

Sønnen Magnus har altid haft det svært med, at hun ringede hjem fra de mange rejser. Det passede Birthe Madsen meget godt. For hun kunne heller ikke selv lide at ringe hjem og møde hans stemme i røret, når han spurgte:

»Mor, hvornår kommer du hjem?«.

»Jeg har per automatik skilt verdenerne ad. Det har været min måde at håndtere det på. Det har været en forsvarsmekanisme. Jeg har stået i mange situationer, hvor jeg ikke har været med til julearrangement i børnehaven eller en skole-hjem-samtale. Der var altid et vigtigt møde. De fravalg, jeg har taget, har jeg valgt ikke at tænke for meget på.«

Han har altid været den sidste til at blive hentet. Og hver dag har han spurgt hende om, hvorfor han er den sidste. Ligesom han har kommenteret på, at hun taler i telefon, når de endelig er sammen.

»Det kan godt ske, at jeg er fysisk til stede sammen med Magnus. Men jeg er der ikke mentalt, som jeg burde være. Han snakker og snakker, og jeg lytter ikke engang med et kvart øre til ham, fordi jeg i mit hoved tænker på næste møde eller opgave. Det er frygteligt at indrømme. Det kan man ikke byde sit barn. Især ikke når det er mere reglen end undtagelsen. Jeg er der simpelthen ikke,« siger hun. Og fortsætter efter en tænkepause.

»Det værste er, når man tager sig selv i at være lettet, når han endelig er kommet i seng. For så er der tid til at koncentrere sig igen om arbejdet. Det er hårdt at sætte ord på. Det lyder jo forfærdeligt at sige det højt. Jeg tror, at alle oplever det, men der er bare forskel på, om man har dårlig samvittighed over det eller ej.«

Som direktør har Birthe Madsen selv været med til at presse sine ansatte med arbejdsopgaver. Internt har hun været kendt som en hård hund. Hun har også været med til at bede stressede ansatte om at tage hjem og komme på fode igen. Hun kan godt selv se det groteske i, at hun først nu tager virksomhedens ord om worklife-balance alvorligt.

På udkig efter bestyrelsesposter

En aften for et par måneder siden satte hun sig foran computeren og lavede et excel-ark med overblik over udgifter. For at finde ud af om hun kunne undvære lederjobbet rent økonomisk. Birthe Madsen skal ud og finde sig et nyt arbejde. Gerne bestyrelsesarbejde. Men der er råd til færre timer foran skrivebordet.

»Da jeg havde sagt op, fortalte jeg Magnus, at jeg havde sagt op – blandt andet fordi jeg havde så mange rejsedage. Han sagde, at vores kat ville blive glad, fordi den ikke skulle være så meget alene hjemme. Den blanke kalender er både en lettelse og en angstprovokation. Jeg vågner altid op med lidt panik i maven i weekenderne med tanken om, at jeg kan jo ikke ligge her. Der en risiko for, at jeg igen kommer til at arbejde for meget. Derfor er jeg også nødt til at tage mig noget tid nu her, så jeg kan finde ud af, hvad jeg skal.«

Hvis nogen for fem år siden havde fortalt Birthe Madsen, at hun en dag ville tage beslutningen om et farvel til chefjobbet, ville hun have svaret nej. Blankt nej. Dengang var knuden i maven der, men hun havde vænnet sig til den. At den kunne ændre form alt efter, hvor meget hun gav plads til den dårlige samvittighed.

»Jeg har erkendt, at jeg om ti år ikke vil tænke på, hvorfor jeg ikke lavede tingene om, da jeg kunne. På min gravsten skal der ikke stå: Mor arbejdede sig ihjel.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere