Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Iværksætteruddannelser forgyldes

Bevilling. Iværksætteruddannelserne i Øresundsregionen har fået en vitaminindsprøjtning på over en halv million. Men manglen på iværksætterundervisere skaber frygt for, om pengene overhovedet vil blive brugt.

Iværksætteruddannelser i og omkring Øresund får i det kommende forår en økonomisk vitaminindsprøjtning på 750.000 kroner.

Det er Øresund Entrepreneurship Academy, som uddeler pengene for at gøre regionens 12 universiteter førende på iværksætterområdet.

Universiteterne skal selv søge om at få del i puljen, og bliver udvalgt alt efter om de er

»I det forløbne år har vi ydet støtte til udviklingen af mange nye iværksætteruddannelser, og en del kurser er allerede startet eller løbet af stablen med succes. Men universiteterne kan stadig blive bedre til at markedsføre deres kurser, for mange studerende er stadig ikke klar over, at iværksætteri er et fag på linje med mange andre, siger Managing Director, Christian Vintergaard.

Og pengene er der god brug for. Kun to procent af de universitetsstuderende i Øresundsregionen tager et iværksætterkursus undervejs i deres uddannelse.

Det internationale gennemsnit er 15 procent. Selvom der er kommet flere iværksætterfag på universiteterne de senere år, er det altså en udfordring for både undervisere og studerende at komme på niveau med udlandet. Et af de store problemer i den forbindelse er manglen på kvalificerede undervisere i iværksætteri. Af samme grund er det også usikkert, om den nye støttepulje vil få ansøgninger nok.

»Vi ved, at universiteterne har svært ved at få de rigtige undervisere. Der er krav om både teoretisk og praktisk viden for at kunne få del i midlerne, så lige nu kan vi godt frygte ikke at få ansøgninger nok, siger Christian Vintergaard.

Øresund Entreprenership Academy arbejder sideløbende med at uddanne undervisere til iværksætteri og har tidligere igangsat godt 20 nye kurser inden for entrepreneurship.

 




Markedet lige nu