Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Iværksættere vil beskytte børn mod UV-stråler

Med robust markedsføring, positiv udstråling og perfekt samarbejde er det lykkedes Anne Porskær og Lena Spøhr at få deres UV-beskyttende badetøj til børn ud i hele landet.

Med en baggrund som stewardesse og dekoratør mødte de hinanden i en mødregruppe i 2004. Kort tid efter kom ideen og lysten til at producere børnetøj.

Men det skulle være anderledes med et unikt design, og det fik Anne Porskær (33) og Lena Spøhr (47), med hver tre børn og mænd der rejser, til at etablere Mala, der nu gennem tre år har produceret farverigt børnetøj til butikker overalt i Danmark samt i udlandet.

De to kvinder etablerede Mala i 2005 i en havestue, hvor ideen blev udviklet og søsat.

De tog til messe i Bella Center med 12 overtøjsjakker. Og de kørte ud i butikkerne for at præsentere deres produkter. Siden har meget ændret sig til en succesrig forretning, hvor havestuen er skiftet ud med 180 kvadratmeter lokaler med glasfacade i København. Per sæson rummer Malas kollektion omkring 250 modeller.

Eksperten: De skal overveje deres eksistens

Besøg Malas hjemmeside her

Massiv markedsføring

»Ved ikke at fedte med pengene, men i stedet føre en massiv markedsføring og tro på, at det nok skal lykkes, har vi opnået succes både i Danmark og i udlandet,« siger adm. direktør for Mala, Anne Porskær.

Sidste år lancerede Mala en ny kollektion af UV-beskyttende badetøj, hvor de i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har fået organisationens logo på tøjet.

- Hvilket marked vil I ramme?

»Som primær start var fokus på det danske marked, men der har hurtigt vist sig interesse fra andre europæiske lande.«

- Hvordan tjener I penge?

»Vi sælger halvårligt en samlet kollektion og producerer efter ordrer. Tjente penge er naturligvis beroende på dækningsbidraget på de enkelte produkter.«

- Hvem er konkurrenterne?

»Alle producenter af børnetøj er naturligvis konkurrenter. Vores design er særegent, og adskillelsen består også i en evig idérigdom, hvor der tænkes nye produkter.«

- Har I en forretningsplan?

»Mala er ikke bygget op over en decideret forretningsplan, men over klare mål formuleret af ledelsen fra starten. Endvidere har vi set det som en force at fokusere på det personlige samarbejde i virksomheden, og vi har brugt energi på at få spillet på alle medarbejderes stærke sider og få disse sider udnyttet til fulde.«

- Hvordan markedsfører I virksomheden?

»Direct marketing i form af fornuftige nyhedsbreve, kun udsendt når det var relevant med den information, der skulle gives. Ydermere har vi helt fra starten brugt x antal kroner på annoncer i blade, og dette har vi afgjort fået god pr på. Det er fornuftigt at lave en overordnet plan for, hvor mange penge der skal anvendes til dette formål og så lægge det strategisk ud over et år.«

- Hvor stor kapital har I til at løbe forretningen i gang?

»Mala blev stiftet som et ApS og dermed med et indskud på 125.000 kr. Vi har to gange årligt ved hjemkomst af varer et stort pres på vores likviditet. Dette afhjælpes ved en fornuftig bankaftale, som vi har fået, fordi banken har set resultat fra start.«

- Hvornår budgetterer I med overskud?

»Vi havde allerede fra første årsregnskab et lille, men pænt overskud. I 2006/2007 var vores overskud på 1,6 mio. kr., og i år forventer vi en fordobling af det.«

- Hvad er det for udfordringer, I står over for netop nu?

»Der er mange, og de er spændende hver for sig. Vi handler mange af vores varer hjem i dollar fra fjernøsten. Her er priserne meget påvirket af den amerikanske dollar og dens nedtur. Dette skaber en frygt blandt fabriksejerne.En anden stor udfordring er, at vi får virksomheden bygget fornuftigt op rent administrativt og salgsmæssigt. Vi har allerede det seneste år lavet nogle mere generelle retningslinjer, som det kræves, at vores forhandlere følger. Det er vigtigt at holde fokus på, hvor der kan spares tid fornuftigt, så energien også kan lægges der, hvor det er vigtigt for Mala.«

Eksperten: De skal overveje deres eksistens

Besøg Malas hjemmeside her

Tophistorier på erhvervsbladet.dk

Sunde snacks udenlandseventyr lader vente på sig

Selvstændig - nej tak!

Krydstogter bliver snart hvermandseje

Ejendomsbranchen balancerer på kanten af krak

 




Markedet lige nu