Del : SMS
Berlingske Business

Iværksætter-milliarder fra EU går uden om Danmark

EU-milliarder
Foto:

Mens hollandske iværksætter-spirer i hobetal får glæde af lån uden sikkerhed på op til 262.000 kroner via EU's ordning for mikrolån, er der fortsat ingen mikrolån til danske iværksættere. Der er nemlig ingen til at administrere ordningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I EU's mikrofinansieringsordning ligger milliarder af kroner og venter på, at iværksætter-spirer dukker op med hatten i hånden. Men det er ikke penge, som de danske iværksættere på nuværende tidspunkt kan få del i, da adgangen til midlerne kræver, at en institution i hvert enkelt medlemsland agerer bindeled mellem landets iværksættere og EU-milliarderne. Og den opgave er der endnu ingen i Danmark, der har været villige til at påtage sig.

Derfor satte Europa-Kommissionen tirsdag på konferencen ”Adgang til finansiering – finansieringsinstrumenter for smv’er” jagten ind på en dansk partner. Kommissionens repræsentanter fremlagde den brede vifte af muligheder for at få hjælp til finansiering, som tilbydes af EU og EU-relaterede banker og fonde – men som i vid udstrækning går de danske iværksætteres og små og mellemstore virksomheders næser forbi.

- Det er ordninger, som danske smv’er kun i et ubetydeligt omfang benytter sig af, som Europa-Kommissionens repræsentationschef i Danmark, Jan Høst Schmidt, udtrykte det.

Eksempelvis har Den Europæiske Investeringsbank lånt omkring 500 millioner kroner til danske virksomheder, men stort set kun til forskningstunge og store virksomheder.'

Læs også:

Iværksættere tænker internationalt  

5 iværksættere blæser på alderen

Succes i Holland

I to år har hollandske iværksætter-spirer haft mulighed for at låne op til 35.000 euro – svarende til 262.000 kroner – via finansieringsinstituttet Qredits – en non-profit organisation, der alene har til formål at formidle EU-mikrolån til virksomheder. Siden starten har cirka 1300 virksomheder fået et stykke af den 10 millioner euro store kage, som EU deler ud i Holland, og stadig flere kommer til. Kravet til virksomhederne er blandt andet, at de ikke har haft held til at få lån i banken og i øvrigt er i stand til at præsentere konsulenterne i Qredits for en fornuftig forretningsplan. 22 procent af ansøgerne om mikrolån i Holland er kommet hjem med et smil på læben.

Til sammenligning har Vækstfonden via bankerne kautioneret for 950 Kom-i-gang-lån siden 2005 – 27 procent færre lån på tre gange så lang tid. Alligevel er det Vækstfondens overbevisning, at Kom-i-gang-lånene i vid udstrækning dækker markedet for risikovillig kapital til iværksætterne:

- Vi oplever, at fokus med mikrolån ligger inden for rammerne af Kom-i-gang-lån, siger Rolf Kjærkaard, vicedirektør i Vækstfonden, der heller ikke føler sig kørt over af den store succes med mikrolånene i Holland:

- I Holland låner man direkte af Qredits, mens det er pengeinstitutterne, der styrer, om appetit bliver til et reelt udlån i Danmark. Til gengæld har iværksætterne også med det samme skabt en forbindelse til banken, mens de hollandske skal i gang igen, når de har brug for yderligere finansiering, siger Rolf Kjærgaard.

Det bliver altså næppe Vækstfonden, der kommer til at introducere EU's mikrolån til de danske iværksættere. Spørgsmålet er så, om nogle af konferencen andre deltagere fra landets væksthuse, erhvervscentre, banker, kommuner og andre vækstinteressenter vil tage teten. Vi får se.

Læs også:

EU støtter fynsk iværksætter med 12 millioner  

EU betaler til restaurant i træerne

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere