reparation. Nordjysk virksomhed har fundet sig en niche ved at håndtere alle de produkter, som forbrugerne smider ud eller ikke kan få til at virke.
16. januar 2008, 13:53
Et slemt fald på otte meter fra en lift er årsagen til, at den nordjyske virksomhed Kensa eksisterer i dag. Vedkommende, der måtte lægge krop til faldet, er nemlig virksomhedens stifter Kennet Stagniat. De mén han fik, tvang ham efterfølgende til at lægge en karriere som elektriker på hylden og se sig om efter en anden levevej.
Det blev i første omgang at reparere elektrisk håndværktøj og maskiner, som boremaskiner og plæneklippere, på hobbyplan. Men tingene udviklede sig, og han fik øje på et hul i de store kæders håndtering af den form for produkter. Det skete i kølvandet på den nye købelov fra 2003, der medførte udvidet garantiansvar og ret komplicerede reklamationsregler.
Kæderne havde hidtil kørt den politik, at det var lettest og billigst bare at smide de varer væk, som kunderne indleverede til reklamation, og så udlevere et nyt eksemplar til kunden.
Og det er netop her, at Kensa i dag har sit forretningsgrundlag. For Kennet Stagniat har indgået aftaler med blandt andet Silvan i Danmark og Sverige samt Bauhaus. Kæderne sparer i de fleste tilfælde penge ved at lade Kensa udføre reparationsarbejdet. Dernæst er det en dyr fornøjelse for kæderne at komme af med de mængder el-skrot, specielt i de tilfælde, hvor affaldet skal håndsorteres. Den opgave tager Kensa sig nu også af.
I dag bliver de produkter, der skal repareres, samt el-skrottet transporteret på store paller fra de enkelte butikker en gang eller to om ugen op til fabrikken i Frederikshavn, der beskæftiger ti mand.
Kensa udnytter desuden den viden, virksomheden har om produkterne til at rådgive og vejlede kapitalkæderne om tilpasninger og indkøb af produkter.
Hvilket marked vil i ramme?
»Vores kunder er kapitalkæderne og særligt leverandørerne til de her kæder. Med globaliseringen har man oplevet, at servicedelen er blevet nedlagt, og det har efterladt de store kæder med flere udfordringer. For det første kan de ikke håndtere servicedelen særligt effektivt. Det kan vi både i form af reparation, telefonsupport og så har vi desuden lavet danske brugsanvisninger til en række produkter. Der til kommer miljøspørgsmålet. Når et produkt svigter, er man i dag hurtig til at smide det ud. Kæderne får store mængder af skrot som blandt andet skal sorteres. Det tager vi os også af,« forklarer direktør Kennet Stagniat.
Hvem er jeres konkurrenter?
»Det er typisk de lokale sælgere af plæneklippere og andre havemaskiner, som også er i stand til at reparere de forskellige produkter. Vi har dog den fordel at vi kan tage imod mængden, og det har de mindre lokale aktører vanskeligt ved.«
Hvordan har I markedsført jer?
»Det har vi ikke gjort. Vi har en løbende dialog med vores samarbejdspartnere, og vi er efterhånden kommet i den situation, at vi har fået henvendelser fra kæder, der gerne vil indgå aftaler. Sidste år var vi nødt til at sige nej til en kunde, da vi manglede ressourcerne. Men vi har efterhånden fundet det helt rigtige servicesetup, så vi er i stand til at køre store mængder igennem forretningen.«
Har i en forretningsplan?
»Vi har udviklet en forretningsplan i 2007. Vores fokus ligger på vækst og konsolidering. Det er vigtigt for os, at vi er det serviceværksted, der kan tage den største mængde af maskiner inden for vores område, så vi er i stand at levere billigst styk pris per enhed. Derfor skal vi blandt andet ud og investere i mere plads. Jeg regner med, at vi i 2008 når en fordobling i både ansatte og omsætning,« forklarer Kennet Stagniat.
