15. juli 2010, 07:10
De danske arbejdsgivere sidder med en vigtig nøgle til at få fremmet det kuldsejlede danske iværksætteri.
Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, mener over halvdelen af de over 1000 medlemmer, som har svaret, nemlig, at der bør være mulighed for, at ansatte kan holde orlov uden løn eller gå ned i tid for at starte egen virksomhed.
Det skriver dagbladet Børsen.
Ingeniørforeningens formand Frida Frost finder det bekymrende, at det tilsyne-ladende er frygten for at vende ryggen til den trygge tilværelse som lønmodtager, der her spænder ben for den danske iværksætterlyst.
- Hvis regeringens mål om, at Danmark skal være blandt de førende iværksætternationer i 2015, skal indfries, så er det i høj grad værd at se nærmere på forslaget om orlov uden løn eller deltid - først og fremmest på frivillig basis, men hvis det ikke lykkes så eventuelt også fra politisk hold i form af nogle mere formelle orlovsordninger, mener Frida Frost.
- Især for de erfarne idemagere i arbejdsstyrken er det et stort spring at blive selvstændig, fortsætter hun.
IDA's forslag til forbedring af ingeniørernes orlovsmuligheder kommer i en tid, hvor kombinationen af økonomisk recession og stram kreditpolitik fra bankernes side har skabt noget nær en halvering i antallet af virksomhedsstarter i Danmark.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten