Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

IKEA åbner mande-pasning

Nu kan kvinder parkere deres mænd i IKEAs mande-pasning, hvor der serveres pølser foran fjernsynet.

Nej, det er ikke ønsketænkning, kære mænd. Den er god nok: Det kommende IKEA-varehus i Melbourne, Australien, bliver udstyret med et såkaldt mande-land.

Det er en slags børnepasning for mænd, hvor konerne kan parkere de uengagerede ledsagere, der kan spise gratis pølser og spiller computer, mens kvinderne køber møbler og tingeltangel i den store IKEA. Det skriver det svenske site Market.se.

Ifølge IKEAs svenske presseansvarlige Ylva Magnusson er der dog ikke aktuelle planer for, at mande-pasningen breder sig til alle IKEA-butikker.

Men hun synes, at det er et godt initiativ, så længe "det bliver gjort med en fornemmelse for kunden og et glimt i øjet", lyder det.

Market.se har spurgt den presseansvarlige, om hun selv kunne forestille sig at gøre brug af mande-parkeringen.

"Haha, nej, jeg vil nok have, at han skulle gå med mig og tage lige så meget ansvar for indretningen af vores hjem," siger hun til nyhedssitet.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu