Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Hvem bliver årets væksteventyrer?

Med mod og slid har fem personer opbygget fem vidt forskellige virksomheder, der har stormet frem det seneste år.

Danmark er europamestre i at starte virksomhed. Men når det kommer til kategorien vækstiværksættere, halter Danmark bagefter.

- Det som flytter noget, er idoler. Folk der viser det mulige i det umulige. Folk som Morten Lund, Janus og Niclas fra Skype og Martin Thorborg har gjort mere for iværksætteri i Danmark end Bendt Bendtsen og de regionale vækstcentre tilsammen, siger Tommy Ahlers, der i år er blevet 250 mio. kr. rigere på salget af mobiltjenesten ZYB og med i dommerpanelet ved dette års Ivækstpris.

Erhvervsbladet og Ivækst ønsker at kåre Årets Væksteventyr, en kategori der honorerer en person, hvis virksomhed i perioden har rykket sig markant.

Der er tale om rollemodeller, som skiller sig ud – enten ved at score kassen, få den helt unikke idé eller simpelthen ved at gøre en forskel.

En lang række iværksætterprofiler er i løbet af efteråret blevet indstillet til prisen.
Claus Witt, der er partner i Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG har skåret feltet ned til fem nomineret til prisen som Årets Væksteventyr.

- Hjørnestenen i enhver iværksættervirksomhed er mennesker, der tør føre deres egne ideer ud i livet – og det har en positiv afsmitning på resten af samfundet. Derfor er det så vigtigt at gemme janteloven væk, og bruge begivenheder som Ivækstprisen til at sætte fokus på de dygtige iværksættere vi har i Danmark, siger han.

Den 9. december vil vinderne i de seks katagorier under Ivækstprisen blive kåret.

Læs om de nominerede her:

Allan Sønderskov Darré - Freetrailer

Christian Bjerre Kusk - Smart Guy

Peter Hartzbech – iMotions

Stein Bagger – IT-Factory

Thomas Vorre - Array Diagnostica

 




Markedet lige nu