Del : SMS
Berlingske Business

Hun får bukserne på i Lloyd's of London

inga beale
Inga Beale er ny topchef i mandsdominerede Lloyd's of London. Foto:

Den energiske og dynamiske Inga Beale skal som den første kvinde lede den britiske forsikringsgigant Lloyd's of London i en periode med store omstillinger. Det omfatter større diversitet i den traditionsbundne institution.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er blot 40 år siden, at kvinder fik adgang til Lloyd’s of London, og først i 1980erne fik de lov at trække i buksetøj. Det 325 år gamle britiske forsikringsmarked er så speciel og traditionsbunden en institution, at det den dag i dag er styret af to parlamentariske særlove, som definerer dets juridiske status og funktion.

Og stadig er flertallet af dem, der arbejder der, hvide britiske mænd.

Ind i denne verden træder 50-årige Inga Beale, der med 30 år i forsikringsverdenen er en veteran, som primært har hentet sine erfaringer uden for hjemlandet.

Og hun lægger ikke skjul på, at hun ser det som sin vigtigste opgave at fortsætte en modernisering, som især skal omfatte større diversitet. Både kønsmæssigt i topledelsen, og på andre fronter, for at afspejle, at Britannia ikke længere regerer bølgerne, og at forsikringskæmpen ikke længere har samme greb om kloden. Både kunder og kapital findes i stigende grad i vækstlande som Kina og Brasilien, og konkurrencen fra nye forsikringstyper er hård.

anne broeng

Ironisk nok havde Inga Beale nær droppet forsikringsverdenen efter sit første job i branchen. Som ene kvinde blandt 30 mandlige kolleger toppede frustrationen, da hun på et tidspunkt klagede til sin chef over et antal plakater på kontoret med letpåklædte damer. Plakaterne blev beordret ned. Og reaktionen? De mandlige kolleger klistrede i stedet Beales skrivebord og computer til med plakaterne.

Det hele endte med, at Beale sagde op, greb rygsækken og tilbragte godt et år med at få luft under vingerne i Asien og cykle Australien tyndt i følgeskab med en gal maratonløber, der havde sat sig for at spæne landet rundt. Det blev en oplevelse, hun siden har beskrevet som livsforandrende. En lektion i ren og skær motivation og menneskelig formåen.

En anden åbenbaring kom, da hun hjemme igen fik job som receptionist i den britiske tv- og radioinstitution BBC. Chefen var kvinde og blev taget alvorligt. »Og hun havde bukser på.«

»Jeg tænkte: Jeg vil tilbage (til forsikringsjobbet, red.), og jeg vil være mig selv, og jeg vil have bukser på på kontoret,« fortalte hun, da hun sidste år underholdt med sine erfaringer på en konference for kvinder i forsikringssektoren.

hELLE

Tilbage kom hun, til sin tidligere arbejdsgiver, forsikringsselskabet Prudential. Men med en helt anden mentalitet end før.

Alligevel skulle der gå ti år, før startskuddet for alvor lød til en stærk karrieremæssig optur. Den begyndte, da hun skiftede til forsikringsdivisionen i den amerikanske industrigigant General Electric og her for første gang oplevede en organisation, »hvor de gav muligheder uanset alder, klasse, køn eller race«.

Beale vovede og tog imod udfordringer, som bragte hende fra London til Kansas, Paris og München, hvorefter hun godt 15 år senere landede i topposter i den schweiziske forsikringsverden. Kulminerende i toppen af Zurich Insurance, en af klodens absolutte forsikringsgiganter, som Europa-direktør efter at have specialiseret sig i det, som hun nu uden tvivl også får på dagsordenen hos Lloyd’s, nemlig transformation af organisationer.

Først i 2012 vendte hun næsen hjem mod Storbritannien som direktør for Canopis, et af de genforsikringsselskaber, der opererer gennem Lloyds’ forsikringsmarked. Og det er altså herfra, at hun nu er blevet håndplukket til at styre hele Lloyd’s.

wulf
LÆS MERE : Det selvkritiske køn

Jobmæssige ambitioner er med andre ord noget, hun har lært hen ad vejen. Som ung var hun ikke specielt tændt på at studere, og hun har åbent erkendt, at hun de første ti år af karrieren ikke gik meget op i jobbet.

»Jeg tjente bare penge og fortsatte med at dyrke min sport.«

Sporten var ganske vist ikke det rene tidsfordriv men roning og rugby på konkurrenceplan. Men først hos GE begyndte hun at omsætte sine sportslige ambitioner i karrieremæssig motivation. Og først her sandede hun, hvad hun senere har beskrevet som sin største fejltagelse: At hun tidligere ikke havde tillid til, at hun kunne løfte udfordringer.

Når hun i dag bliver bedt om at give karriereråd – ikke mindst til sine medsøstre – nævner hun de tre bogstaver P-I-E: Præstation, Image og Eksponering. Du skal præstere, hvad dine opgaver er. Du skal pleje dit image og dit brand. Og du skal sørge for at blive eksponeret for dine evner.

Iagttagere medgiver, at Inga Beale i kraft af sin baggrund ligner en ideel topchef til at nedbryde gamle vaner og traditioner, men at hun kommer på en hård opgave med at takle modstanden fra den gamle garde i Lloyd’s.

Men som en kollega udtaler til Financial Times: »Hun er ikke en man bider skeer med.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere