Magasinet Forbes har endnu engang opgjort verdens rigeste, og tendensen i år er tydelig: Der er blevet færre af de styrtende rige. Se hvem de heldige få er her.
12. marts 2009, 11:20 – opdateret 17. maj 2012, 17:57
Alting falder, selv antallet af de top-rige. Det er konklusionen, efter at magasinet Forbes har lavet sin årlige status over verdens rigeste. Antallet af milliardærer er således faldet med 30 procent fra 1125 til bare 793 i år.
Til gengæld er der ikke sket den store udskiftning i toppen. Det er stadig Microsoft-mogulen Bill Gates, der topper listen, som også omfatter storinvestoren Warren Buffett, mens det skandinaviske top 10-islæt fortsat kommer fra Ikea-stifteren Ingvar Kamprad.
Finanskrisen har dog også sat sine spor blandt verdens allerrigeste. Bill Gates’ formue er svundet med 18 milliarder dollars i 2008, mens Warren Buffet måtte vinke farvel til 25 milliarder dollars efter store aktietab i hans investeringsselskab Berkshire Hathaway.
Her kan du se de 10 rigeste på Forbes’ milliardær-opgørelse.
Se listen med de ti rigeste i verden
Billedserie: Verdens rigeste



























































